Tiden må vise om økonomien i landbruget kommer under pres af de politiske ambitioner i folketingets vedtagne landbrugsaftale. Her er der bindende klimareduktionsmål for landbruget på 55-65% i 2030 og en reduktion af landbrugets kvælstofudledning med 10.800 tons. Dertil er den kommende CAP-reform i EU-regi med omlægning af og reformens krav til øget udtagning af jord. Desuden bliver det et krav, at 20% af landbrugsstøtten bliver betinget af, at bedriften lever op til fastsatte grønne indsatser (Eco-schemes).
Kilde: Danmarks statiststik
Fortsat stor efterspørgsel
Ser vi på udviklingen i antallet af salg af landbrugsejendomme ser vi en øget interesse. De opdaterede tal for 2021 viser et år med et fortsat antal stigende handler. Antallet af salg af landbrugsejendomme steg med 3% fra 2020-2021 og hele 19% fra 2019-2020. På trods af en nogenlunde flad udvikling i hektarpriserne på landbrugsjord er antallet af salg af landbrugsejendomme altså vækstet de seneste år. Særligt antallet af landbrug på mellem 5-30 ha. har set en markant stigning. Mindre landbrug har været i høj kurs de seneste år, hvilket til dels kan tilskrives rent professionelle landbrugs meropkøb, men på det seneste ses der også en tendens til, at flere ønsker at flytte på landet. En trend der særligt har fået fart grundet corona, hvor livet på landet virker mere attraktivt for flere.
Kraftige stigninger på korn forbedrer afkastet, men holder det?
De stigende priser på landbrugsafgrøder afspejler sig til dels i kapitelstaksterne, som har fortsat den positive udvikling i 2021, hvilket kan tilskrives flere faktorer. Bl.a. en mindre høst i 2021 i Danmark, mindre eksport ud af Rusland og Ukraine og dårligere høst i Nordamerika og andre toneangivende kornproducerende lande, hvor bl.a. tørke har været et stort problem. Det har reduceret udbuddet og dermed øget priserne. Desuden må det forventes, at en del af prisstigningen også kan tilskrives de markante stigninger i inflationen, der pt gør sig gældende. Overordnet set er det danske marked blevet påvirket af globale faktorer, gennem højere verdensmarkedspriser. Nedenfor ses kapitelstaksterne, der viser de gennemsnitlige salgspriser pr. 100 kg hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december. Sammenlignet med 2020 er byg steget med 29% og hvede med 18%.
Kilde: Danmarks statiststik
Priserne på afgrøder spiller en central rolle for landbrugets rentabilitet. Udsigterne til et godt afkast vil have en positiv indflydelse på efterspørgslen af landbrug på den korte bane. Kapitelstaksterne benyttes først og fremmest til at beregne og regulere de årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten og har således stor betydning for landbrugets rentabilitet. Det er ikke til at sige, om den opadgående trend vil fortsætte, om ikke andet, må det forventes, at en del af inflationen forårsaget af midlertidige energiprisstigninger vil aftage og dermed lægge en dæmper på udviklingen. Hvis kornpriserne mindskes og de høje gødningspriser ikke følger med ned, bliver det alt andet lige mindre favorabelt at dyrke korn.
Modsatrettede effekter af den nye CAP-reform
Foruden de makroøkonomiske forhold har de politiske beslutningsrammer stor betydning for udviklingen i landbruget. Især EU’s nye landbrugspolitik i form af CAP-reformen kan få stor betydning. En central del af aftalen er omlægning af hektarstøtten. Det alene vil reducere arealtilskuddet gennemsnitligt for planteavlsbedrifter op mod 500 til 1.000 kr. og for kvægejendomme med min. 2.000 kr. pr. ha.
Et andet element er, at reformer stiller nye krav om udtagning af 4% af omdriftsarealet. Her kan fjernbrak måske blive en eftertragtet vare, der kan være kernen for mange landbrug, der ikke opfylder kravene om udtagning. Det kan måske udligne en del af forskellen af prisen på landbrugsjord. Landbrugsdrift foretaget på dyrere jordarealer i områder som Region Sjælland og Hovedstaden vil have incitament til at efterspørge leje af jordarealer i dele af landet, hvor prisen er lavere for at udlægge disse til fjernbrak for at opfylde udtagningskravet. Det vil især kunne give pote for landbrug, hvor lejeprisen kan overstige afkastet på selve dyrkningen af jorden.
Hektarpriser i Danmark
Ejendomsmarkedet har oplevet nogle rigtig positive år, hvor 2021 også har været et rekordår inden for branchen. Det har også afspejlet sig i jordpriserne på landbrugsjord. Det dækker handler på det frie marked inkl. bygninger. Ses der på de forskellige landsdele, så findes nogle af de højeste priser på Sjælland, hvor Nordsjælland og Østsjælland ligger markant over landsgennemsnittet. En stor del af værdien i disse områder skal dog tilskrives selve bygningen på matriklen og er derfor ikke retvisende for de rene jordpriser. De resterende landsdele, der også vægter noget mere, ligger tættere på landsgennemsnittet.
I tabellen nedenfor ses de enkelte hektarpriser for 2021 med ændringen fra forrige år. Den længerevarende stagnerende tendens på de gennemsnitlige hektarpriser på landsplan har oplevet en markant stigning i løbet af 2021 på hele 13%. Det er som følge af stigninger i hektarpriser for samtlige landsdele, hvor Fyn har oplevet den største stigning på 16%.
Kilde: Danmarks statiststik
Det er vigtigt at pointere, at hektarpriserne afhænger markant af størrelsen på landbruget, hvilket kan ses på hektarpriserne opdelt efter landbrugsstørrelse i grafen nedenfor. Der er et markant spring i hektarpriserne i de mindre landbrugsejendomme, hvilket afspejler betydningen af værdien i selve ejendommen. Et mere relevant mål for hektarpriserne kan findes ved et gennemsnit af landbrugsejendomme over 15 Ha. Her er prisen pr. hektar på landsplan i 2020 på 143.236 kr./Ha.
