Byt dine mursten til kapital gennem Sale and Lease Back
Har I behov for kapital til at vækste? Eller står I overfor et generationsskifte? Sale and Lease Back er en ordning, hvor du sælger din erhvervsejendom til en investor for herefter at leje den tilbage af den nye ejer. Formålet er at frigøre kapital, som I har bundet i mursten, og som i stedet kan bruges til at udvikle forretningen.
Vi har gennem flere år rådgivet virksomheder om Sale and Lease Back, som er et af vores basisprodukter på linje med salg, udlejning og vurdering af erhvervsejendomme. For virksomheder, der ikke har ejendomsinvestering som sit primære formål, kan der være mange gode grunde til at frigøre kapital og investere den i virksomheden i stedet for i ejendomme.
Fordele for din virksomhed ved Sale and Lease Back:
- Værdifuld kapital til at gennemføre en vækststrategi
- Mulighed for at komme godt igennem et generationsskifte, så næste generation kun køber virksomhedens kernedrift
- Kapital til at skabe en turn-around eller omlægning til nye forretningsområder
- Chancen for at strømline den børsnoterede virksomhed og få en mere attraktiv værdiansættelse, fordi det er synligt, hvad virksomheden investerer i og har risici ved
- Bedre nøgletal i regnskabet, fordi bygningerne forsvinder fra aktivsiden og provenuet mindsker gælden – med mulighed for en mere attraktiv værdiansættelse og bedre lånemuligheder
- Større gevinst ved fradrag på leasingudgiften end ved afskrivninger på bygninger og fradragsret for finansieringsudgifter