”Flid, etik og godt købmandsskab. Det var de tre grundpiller, som jeg i 1978 funderede min virksomhed på. De holder stadig, og gennem årene er deres styrke blevet bekræftet af gode resultater og glade kunder” – Poul Erik Bech.
Flid er en kultur, der gennemsyrer hele virksomheden. Vores medarbejdere gør deres ypperste for at yde en kompetent og videnbaseret rådgivning – og vores telefoner er åbne fra kl. 8-22 alle årets 365 dage.
Etik betyder, at du kan have tillid til os. Tillid til vores seriøsitet, til vores forretningsmoral, til vores måde at samarbejde på og til vores transparente processer, der giver tryghed og overblik.
Godt købmandskab sikrer vi med engagerede og veluddannede medarbejdere, hvis performance og forhandlingsevner skaber høj kvalitet og det bedste resultat for dig.
Ud fra vores tre grundpiller har vi som målsætning at gennemføre mæglerarbejde indenfor salg, udlejning, vurdering og rådgivning af højeste kvalitet. Et uddrag af vores vision lyder således:
– Gennem kontrolleret vækst vil vi fastholde vores førende position i Danmark og udvikle os som en innovativ og international mæglervirksomhed.
– Vi vil bevare og fremme langsigtede relationer til vore kunder og levere serviceydelser og produkter relateret til fast ejendom.
Når vi skriver i visionen, at vi skal fastholde den førende position, vi har i dag, så betyder det, at vi vægter kundeservice og gode relationer meget højt, og at vi gør, hvad vi kan, for at vores kunder anbefaler os og vender tilbage. Vi ønsker altid at være på forkant og tilbyde vores kunder en værdiskabende service.
Vi glæder os til samarbejdet.