Hos EDC Bolig Poul Erik Bech i Aalborg bliver Jesper Lunau en del af et kompetent team på seks ansatte. Jesper er er en stærk profil, der kommer til med et bredt lokalkendskab, mere end to årtiers erfaring fra ejendomsmæglerbranchen og en vilje til fremadrettet succes:
”Jeg blev kontaktet og fik i første omgang, et rigtig godt indtryk af EDC Poul Erik Bech. Da jeg senere blev præsenteret for casen i Aalborg og efter nogle samtaler med Poul Erik Bech og Jane Bech, blev jeg meget optimistisk for stillingen. Jeg glæder mig enormt meget til at komme i gang med at arbejde i en stor og interessant koncern, hvor der er et godt setup for at drive en succesfuld forretning,” siger Jesper Lunau, ny partner i EDC Bolig Poul Erik Bech Aalborg.
”Jeg har store forventninger til mig selv, men også til butikken. Vi skal vækste endnu mere, og det kræver flere dygtige medarbejdere.”
EDC Poul Erik Bech, Aalborg er en del af Danmarks største og eneste landsdækkende mæglervirksomhed med mere end 70 boligbutikker og 18 erhvervscentre fordelt over hele landet. I Aalborg kommer Jesper Lunau til at sidde med en bred vifte af arbejdsopgaver. Han ser frem til at drive butikken fremad og skabe endnu mere succes:
”Jeg bliver en del af en butik med en række kompetente medarbejdere, der går op i deres arbejde. Jeg vil bidrage med nye ideer og samtidigt vil jeg aktivt kunne gøre brug af mit netværk til at styrke vores position på markedet.”
Om Jesper Lunaus tilgang som partner til EDC Bolig Poul Erik Bech Aalborg, siger Poul Erik Bech: ”Vi er meget glade for at kunne byde en så kompetent partner, som Jesper Lunau med ombord hos os. Jesper har et stort drive og de rette ambitioner. Vi glæder os til at se ham i aktion ved roret for boligbutikken i Aalborg.”