Martin fortæller: ”Jeg har ikke taget den lige vej, men det ser jeg som en stor fordel i mit nye job. Mine erfaringer fra min tid i Forsvaret og som butikschef, kan jeg nemlig omsætte til stillingen. På den måde kan jeg bidrage til butikken med noget andet, end hvis jeg var gået den direkte vej. Jeg har nemt ved at forstå forskellige mennesker, og jeg lægger vægt på at yde en professionel service og rådgivning. En god kontakt med kunden er førsteprioritet for mig, og kompetent kundeservice er altid kernen i mit arbejde. Selvom jeg ikke har taget den lige vej, har jeg faktisk altid været interesseret i ejendomsmæglerbranchen, så det er stort for mig at komme med ombord i landets største ejendomsmæglervirksomhed.”
”I mange aspekter af det nye job kan jeg trække på min tidligere erfaring, men jeg kommer uden tvivl også til at skulle bestige mange stejle læringskurver, og det passer mig enormt godt. Jeg glæder mig til nye udfordringer, og jeg ser frem til at komme med på teamet, som jeg allerede har fået et super indtryk af. Jeg har boet i Esbjerg de seneste syv år, og jeg elsker byen, så jeg er meget glad for at blive en del af afdelingerne i Esbjerg og Hjerting. Jeg har fulgt byens udvikling på nært hold og kender områderne rigtig godt.”
Thomas Eenberg, partner i EDC Poul Erik Bech Esbjerg, ser også frem til at Martin Nygaard Jørgensen starter: ”Vi er en stor lokalafdeling i både Esbjerg og Hjerting, og vi har meget travlt, hvilket gør det muligt endnu engang at udvide. Det er jeg naturligvis stolt over, og jeg ser frem til at få Martin med på holdet. Han er meget kompetent og har en spændende professionel baggrund, som jeg er sikker på, at vi kommer til at få meget glæde af i butikkerne.”