Gentofte har fået vokseværk

De seneste fem år er befolkningstallet i Gentofte steget med mere end tre procent og befolkningsvæksten ser ud til at fortsætte i samme tempo de kommende år. Det vil komme boligejerne til gode, forudser partner Henrik Hjorth fra EDC Poul Erik Bech.

Vi bliver stadig flere og flere indbyggere i Gentofte, viser tal fra Danmarks Statistik. De seneste fem år har væksten været mere end tre procent, hvor tallet er steget fra godt 73.500 til knap 76.000 indbyggere i 2018.

Mange tilflyttere fra andre kommuner
En af grundene til befolkningsvæksten er det store antal tilflytninger til kommunen. I Gentofte Kommune kunne man sidste år byde velkommen til næsten 6.000 nye borgere fra andre danske kommuner, hvilket gør Gentofte til den syvendestørste tilflytterkommune i landet.

Hos EDC Poul Erik Bech i Gentofte har man også kunnet se en mærkbar ændring i flytteaktiviteten de senere år
”De seneste par år har det økonomiske opsving og den positive udvikling i vores kommune også smittet af på flyttemønstrene og boligmarkedet, hvor aktiviteten igen blev høj,” forklarer partner Henrik Hjorth.

Godt 1.000 ekstra indbyggere om 5 år
Den positive udvikling i befolkningstallet forventes at fortsætte de næste mange år, da befolkningsprognoser anslår, at antallet af borgere i Gentofte i gennemsnit vil stige med ca. 200 hvert eneste år, så befolkningstallet i 2023 vil være steget med cirka 1.000 til godt 77.000 indbyggere.

”En øget befolkningsvækst vil føre til en øget boligefterspørgsel og prisstigninger på villaer og parcelhuse. Som boligejer betyder det, at ens bolig bliver en mere eftertragtet vare, hvorfor både efterspørgslen og priserne vil stige, mens salgstiderne til gengæld vil være lave,” forklarer Henrik Hjorth.

 

 

Vil du vide hvad din bolig er værd?

– Klik og bestil en gratis vurdering