Der er i øjeblikket lidt over 700 boliger til salg i Holbæk Kommune og knap 100 erhvervslokaler og virksomhedslokaler til salg eller udlejning i kommunen. Poul Erik Bech siger:
”Vi er rigtig glade for, at vi har fået muligheden for at købe EDC Westermanns boligbutik Holbæk har stået højt på vores ønskeseddel i flere år. Det er en kommune i vækst med et salg på 1.200 boliger årligt samtidigt med, at Holbæk Kommune er et interessant erhvervsområde, så vi ser et stort potentiale i at udvikle vores forretning betydeligt i Holbæk og omegn de kommende år.”
”Med Holbæk har vi nået 61 boligbutikker på landsplan. Det giver os en klar fordel, da mange købere ofte kommer uden for lokalområdet. At vi er stærkt repræsenteret over hele landet, giver os en unik mulighed for at få kontakt med flest mulige potentielle købere. Vi kender købernes aktuelle behov, ønsker og boligsituation, hvilket giver oset godt udgangspunkt for at finde den rigtige køber.”
EDC Poul Erik Bech er Danmarks største og eneste landsdækkende ejendomsmæglervirksomhed og består af 61 boligbutikker, 17 erhvervscentre og har over 600 medarbejdere.
Boligkøbere og -sælgere vil i Holbæk og omegn opleve en opgraderet butik og bemanding hos EDC Poul Erik Bech på Labæk 10 i Holbæk. Poul Erik Bech siger:
”I forbindelse med købet vil vi opgradere vores butik og bemanding. Derfor leder vi også efter yderligere en partner, en ejendomsmægler og en salgskoordinator til vores nye butik i Holbæk. Vi har brug for nogle stærke og dedikerede kræfter til at drive udviklingen af vores nye butik og ser frem imod at hjælpe en masse nye kunder med at købe eller sælge deres bolig i vores nye butik i Holbæk. Ud over salg af boliger vil vi også servicere vores mange erhvervs- og landbrugskunder fra vores nye lokaler i Holbæk.”