Ny boligpartner optaget i EDC Poul Erik Bech Brønshøj

Jonas Winther Christensen er fra 1. januar 2025 optaget som partner i boligbutikken i Brønshøj i Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed EDC Poul Erik Bech. Han kommer fra et job som partner i et anden mæglervirksomhed i Taastrup og startede faktisk i EDC Poul Erik Bech i Brønshøj for 13 år siden, hvor han som ung delte flyers ud i området.

Jonas Winther indtræder som partner i EDC Bolig Poul Erik Bech Brønshøj pr. 1. januar 2025. Han kommer fra en stilling som partner i en boligbutik i Taastrup, hvor han har været en stor del af butikkens flotte resultater.

“Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang og bruge min erfaring til at få boligbutikken i EDC Poul Erik Bech Brønshøj til at vækste. Det bliver en spændende udfordring, vi kommer jo fra baghjul, så jeg glæder mig til med mine nye kollegaer at vækste boligbutikken.”

“Jeg startede faktisk som uddeler af boligflyers i EDC boligbutikken i Brønshøj og min mormor og morfar bor også i Brønshøj, så jeg kender området godt. Jeg har en rigtig god mavefornemmelse for mit nye, spændende job, efter jeg har haft nogle rigtig gode snakke med Poul Erik Bech og Jane Bech. Samtidigt bliver det en stor fordel at blive en del af Danmarks største ejendomsmæglervirksomhed, og jeg har allerede mødt mine kollegaer i boligbutikken, så det tegner rigtig godt, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang.”

Jonas Winther Christensen

Indehaver og afdelingsleder
Mobil: 53871190
E-mail: jow@edc.dk