Succesfuld ejendomsmægler optaget som ny partner i EDC Poul Erik Bech Højbjerg

Simon Friis Madsen (31) er optaget som ny partner i EDC Poul Erik Bech Højbjerg, hvor han starter den 1. august 2024. Simon er født og opvokset i Aarhus. Han glæder sig til at vende hjem til Aarhus, hvor han tidligere har været en del af Aarhus C-butikken, men de seneste 3 år har han været en del af EDC-butikkerne i Skanderborg og Ry, hvor han har været kommunens mest succesfulde ejendomsmægler. Nu venter et nyt kapitel som partner i Højbjerg.

Hele livet har Simon Friis Madsen fået at vide, at han er den fødte ejendomsmægler og der er noget om snakken. Gennem de sidste år har Simon været en del af EDC-butikkerne i Skanderborg og Ry med stor succes. Bl.a. kan han bryste sig af at være en af de mest sælgende ejendomsmæglere i kommunen i de sidste to år og bidraget til at vækste butikken i Ry med 130% det seneste år. Nu venter en ny hverdag for den 31-årige aarhusianer, som er optaget som ny partner i EDC Poul Erik Bech Højbjerg.

Simon Friis Madsen siger: “Jeg er utrolig glad for at blive optaget som partner i EDC Poul Erik Bech-butikken i Højbjerg. Det er et område, som jeg kender som min egen bukselomme. Jeg er glad for at blive i EDC-regi med kompetente kollegaer på tværs af landet.”

Hjem til Aarhus
Simon Friis Madsen er født og opvokset i Aarhus, og det er også en af de væsentligste grunde til, at han nu vinker farvel til butikken i Ry og siger goddag til butikken i Højbjerg, fortæller han:

“Jeg er aarhusianer helt ind til hjertet, så da muligheden for at blive optaget som partner i en butik i Aarhus bød sig, var jeg ikke i tvivl. Aarhus trækker i mig, og selvom jeg har været glad for min tid i Ry og Skanderborg, så vil Aarhus altid være min by. Særligt Sydbyen har en helt speciel plads i mit hjerte, som både banker for vores smukke natur og byens hold.”

“Jeg startede min ejendomsmæglerkarriere som studentermedhjælper og trainee i Aarhus, og nu vender jeg tilbage til byen som partner. Jeg er kommet i Højbjerg som barn og er selv i gang med at slå mig ned i området, så jeg kender området ud og ind. Jeg kan ikke vente med at komme i gang, og jeg glæder mig meget til at blive en del af teamet, så vi kan vinde markedsandele i den sydlige del af Aarhus,” siger Simon Friis Madsen.

EDC Poul Erik Bech er Danmarks største mæglervirksomhed med 19 erhvervscentre, 80 boligbutikker og mere end 600 medarbejdere.

Simon Friis Madsen

Partner, afdelingsleder og ejendomsmægler MDE
Mobil: 40750615
E-mail: sima@edc.dk