Ungdomsboligerne ved vandkanten varierer i størrelser fra 36-82 m² fordelt på 1-3 værelser, mens hele byggeriet har et etageareal på 10.358 m² med et gennemsnit areal på boligerne på 41,94 m2. Sluseholmen bliver en af de fem kommende metrostationer i Sydhavn, som åbner i 2024. Alexander Danielsen, projektleder, EDC Projekt Poul Erik Bech, siger:
”Slusebro forventes at blive DGNB-Guld certificeret og er et gennemtænkt byggeri med fokus på unges behov. I stedet for blot at opføre et nyt og lækkert byggeri har udvikler spurgt de unge til råds og givet dem indflydelse på fx fællesfaciliteter, design og aktivitetsmuligheder. Resultatet er moderne ungdomsboliger, hvor der er tænkt over selv de mindste detaljer, og hvor der er plads til en social og aktiv hverdag. Der er således fællesområder til fitness, studierum/læsesal, kajakrum, festlokale og bar, vaskerum, cykelparkering og tagterrasse, så der er rigtig gode muligheder for at være social.”
”Vi har lige her i weekenden haft et åbent hus med 75 deltagere, som i første omgang blot var udbudt til de kunder i Danica Pension, som havde skrevet sig op på en interesseliste. Ungdomsboligerne har således endnu ikke været annonceret, og det resulterede i hele 38 reservationer, så vi forventer, at de vil være meget eftertragtede, og der vil være en god efterspørgsel på ungdomsboligerne.”
En mangelvare
Slusebro ligger i kanalbyen Sluseholmen tæt på vandet. Her får beboerne mulighed for en dukkert, SUP-boards, kajakroning og andre vandaktiviteter. Boligerne er ideelle for dem, der ønsker et moderne hjem i byen, tæt på vand og natur.
”Der er kommet god fart på boligmarkedet igen, hvor der især er rift om og mangel på passende lejeboliger blandt unge og singler. Antallet af især unge, der ønsker at bo i København, er hastigt stigende. Der er høj efterspørgsel, mens udbuddet halter en hel del efter. Mange unge og enlige vælger i stigende grad at bo til leje, da de ønsker mere fleksibilitet og frihed, og da det også i den periode kan være svært at købe bolig.”
”Det er et stort og eftertragtet projekt, som mange unge vil finde interessant – også pga. beliggenheden og de sociale aspekter. Vi er glade for at have fået udlejningsopgaven og er overbeviste om, at det går stærkt med at få dem udlejet. Vi oplever generelt, at lejeboligprojekterne bliver lukket relativt hurtigt lige nu, og det har også været tilfældet for lignende projekter i området. Vi står bl.a. for alle genudlejninger af de 800 lejligheder på Sluseholmen, så vi kender området enormt godt og ved, at der er stor efterspørgsel,” siger Alexander Danielsen, EDC Projekt Poul Erik Bech.
Lejlighederne starter fra en pris på 6.500 kr. pr. måned, og de første åbent-huse for alle interesserede begynder i den kommende tid. Læs mere om projektet på www.sluseholmen.dk
Hvis du er blevet nysgerrig på projektmarkedet i Danmark, så skal du måske kigge med her. Tilmeld dig og læs de seneste tal, tendenser og nyheder fra det danske investeringsejendomsmarked.