76 nye eksklusive lejeboliger beliggende ved Amager strand er nu klar til udlejning. Lejlighederne går under projektnavnet no130, og er tegnet af Holscher Nordberg Arkitekter. Lejlighederne er etableret i en høj bygningsmæssig kvalitet med gennemtænkte detaljer.
”Der er tale om ekstravagante lejligheder, hvor hver en detalje er nøje gennemtænkt. Alt lige fra designet af køkkenbordene til rummeligheden og lysindfaldet i lejlighederne er udtænkt til punkt og prikke. Alle lejlighederne er udstyret med en smart Quooker og lejlighederne fremstår lyse og rummelige, og tilbyder enten en stor altan, terrasse eller tagterrasse, hvor udsigten til Øresund og Amager Strandpark kan nydes,” siger salgsdirektør Stine Krall Lorenzen, EDC Projekt Poul Erik Bech.
Amager strand er et tidligere nedslidt industrikvarter, som der over de seneste 10 år har udviklet sig til et nyt, familievenligt, spændende og attraktivt boligkvarter i København. Mange boligprojekter er allerede opført i området, og no130 markerer et af de sidste større projekter i området.
Lejlighederne har en central beliggenhed tæt på byen og med fantastisk udsigt til Øresund.
”De lækre lejligheder tilbydes fra 2-5-værelser fra 54-175 m2, og egner sig derfor til alle nutidens blandede familieformer. Derudover imødekommer lejlighederne de boliginteresserede, som vægter design og kvalitet højt og som ønsker at være tæt på både vand, byliv og grønne områder.”
”Ønsker du stranden som din baghave, så er Amager Strand og Helgoland Badeanstalt blot et stenkast væk fra ejendommen. Derudover kan du i gåafstand tilgå indkøbsmuligheder og Amager Strand Metro, som via få minutter kan tage dig til indre by. Det er en unik beliggenhed, som tilbyder en skøn kombination af både by- og friluftsliv,” siger Stine Krall Lorenzen, EDC Projekt Poul Erik Bech.