- Tæt på City
- Tæt på motorvejsnettet
- Gode parkeringsforhold på grund og vej
Et godt tilbud til håndværkeren som mangler en erhvervsbase tæt på City samt en god bolig til familien i betalings fri parkeringszone.
Her kommer muligheden for en erhvervsdel, som udgør 213 kvm. med egen indgang til kontor og mulig samlingspunkt for morgenmøder med medarbejdere. Endvidere en produktions-/ lagerdel med ca. 270 cm til loft til f.eks. materialer og maskiner. Der er stor indkørsel til gården og produktionsdelen, hvor også firmabiler kan parkere.
Forhuset er 136 kvm bolig, hvoraf de 50 kvm er udnyttet tagetage. Indgangen til stueplan findes på højre side af ejendommen. Stueplan er indrettet med entré, havestue, større spise- og sofastue med sildebensparketgulve samt nyere hvidt køkken. Endvidere trætrappe op til første salen, som er indrettet med et mindre værelse og ældre badeværelse med badekar. Yderligere et større soveværelse med ældre indbyggede skabe samt udgang til ca. 20 kvm stor og hyggelig tagterasse til de dejlige sommerstunder.
Til ejendommen er der også en god kælder, som udgør 68 kvm med direkte nedgang fra erhvervsdelen samt udefra. Her er der indrettet brusebad og toilet, samt tre rum, hvor der i det ene er et thekøkken.
Begge ejendomme fremstår i god stand både indvendigt og udvendigt, men erhvervsdelen trænger til en opdatering. Herudover er den en hyggelig gårdsplads med plads til havebordet og grillen, hvis pladsen ikke bruges til arbejdsbiler. Der er også en mindre have foran ejendommen.
Ejendommen er beliggende på A.F. Beyers Vej, tæt på Hillerødmotorvejen, og er en sidevej til Godthåbsvej i et afvekslende kvarter, dog flest bolig ejendomme. Der er mindre end 5 minutters gang til offentlig transport på Grøndal Station eller bus 2A. Vanløse er beliggende i udkanten af København og drager derfor fordel af de gode trafikale tilkørselsforhold og parkeringsmuligheder. Ejendommen er derfor perfekt til mindre håndværksvirksomheder, der ønsker produktion, lager, kontor og parkering til flere biler.
Kontantpris kr. 3.300.000,-
Kontakt: Sabine Eriksen, tlf. nr. 33 30 10 07
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København
Thor Heltborg
Direktør, Koncernkunder
58588766
24214786