Bevaringsværdig udlejningsejendom beliggende i godt område på en af Nørrebros ægte alléer:
P.D. Løvs Allé, kun 500 m fra Metro på Nørrebros Runddel, under etablering 2018. Se link på sagen.
Ejendommen er opført i 1906 og indeholder 2 opgange med i alt 20 beboelseslejligheder i størrelser fra 56 - 76 kvm., 10 stk. med 3 værelser og 10 stk. med 2½ værelser med fin karnap mod gård samt "alkove". Se plantegning. Alle med selvstændigt køkken og toilet, men uden badeværelse og uden centralvarme. Rumopvarmningen er således enten gas eller el-ovne samt i 2 tilfælde, petroleumsovne. Varmt vand via el. Ejendommen har 2 nydelige opgange og ejendommens vinduer er nyere termovinder. Pænt fælles gårdanlæg.
Ejendommen behøver almindelig modernisering, f.eks. i form af aftalt boligforbedring men ellers ved hjælp af offentlig byfornyelse. Københavns Kommune har indstillet ejendommen til en omfattende byfornyelse, der endeligt vedtages i løbet af oktober/november 2012. Omfatter bl.a. tag, kviste, centralvarme, solcelleanlæg, varmegenvindingsanlæg, nye badeværelser og nye køkkener og diverse opretningsopgaver. Samlet ramme ca. kr. 23 mio. med fordelagtige vilkår for både ejer og lejere. Der er flertal blandt lejerne om at indgå aftaler om opgradering af ejendommen, også hvis man vælger offentlig byfornyelse.
Ejendommen skal tilbydes lejerne iht. reglerne om tilbudspligt.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København
Thor Heltborg
Direktør, Koncernkunder
58588766
24214786