Ejendommen er en 2 etagers boligudlejningsejendom med fuld kælder, opført i gule mursten. Taget er et sadeltag, tækket med bølgeeternit. Ejendommen er opført i 1939 og indeholder i alt 8 beboelseslejligheder, 1 garage i kælder-etagen samt 1 carport.
Ejendommen består af 2 opgange, hver med 4 lejligheder. Således forefindes 4 stk. 2 vær. lejligheder på hver 54 kvm. og 4 stk. 3 vær. lejligheder på hver 64 kvm. Alle lejligheder med køkken og badeværelse/toilet. Lejlighederne på 1. sal har alle altaner. Lejlighederne i stueetagen har brugsret til hver et havelod. Hver lejlighed har gasradiatorer med naturgas-tilslutning. Ejendommens vinduer er termovinduer i plastrammer fra 1992.
Ejendommens kælder indeholder beboerpulterrum (2 stk. pr. lejlighed), cykelkælder, vaskerum samt ovennævnte garage med nedkørsel fra ejendommens ene gavl. Trappereposer og gangarealer i kælderen er nyistandsat for ca. 2 år siden med klinkebelægning.
Ejendommen er beliggende i udbygget boligområde i Søborg med såvel enfamiliehuse som mindre etageboligejendomme.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København
Knud Egehoved
Ejendomsmægler & DiplomValuar, MDE
58588731