765 kvm butik med god synlighed på hjørnet af Frederikssundsvej og Brofogedvej.
Butikken er en tidligere bankfilial og er indrettet til dette formål, men vil ligeledes være perfekt til detailhandel med brug for meget plads, f.eks. supermarked, bazar eller lignende.
Lejemålet består af et stort aflangt lokale, 3 mødelokaler med glasvægge, 1 større baglokale/kontor, personalerum med 3 toiletter og bad, samt køkken med plads til spisebord. Endvidere findes diverse arkivrum. Under butikken er der 75 kvm kælder, hvor lejemålets tekniske installationer er opsat.
Der er nedsænkede Rockfonlofter i lejemålet med indbygget belysning og klimaanlæg. Dele af lejemålet skal efter tidligeres lejers nedtagning af særindretning renoveres, hvilket udlejer står for. Størstedelen af lejemålet fremstår dog i pæn stand, og overtages som det er og forefindes. Gulvene er en kombination af klinker og tæppefliser. Væggene er beklædt med glasvæv og malet.
Der er 14 parkeringspladser i gården, som evt. kan tillejes til lokalerne for kr. 750 pr. p-plads + moms.
Området er præget af etageejendomme med butikker i gadeplan. Rundt om hjørnet findes blandt andet både Fakta og Netto og på den anden side af gaden en stor slagterforretning.
Alt i alt er der tale om et stort og pænt lejemål, med god synlighed, beliggende i et område med mange kunder.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København
Thor Heltborg
Direktør, Koncernkunder
58588766
24214786