Solgt

Valby Langgade 49A ST TV, 2500 Valby

Solgt
Detail
Valby Langgade 49A ST TV
2500 Valby
83 m²
Sagsnr.: 11404166
• Nyistandsat erhvervsejerlejlighed
• Ny lejekontrakt med 2 års uopsigelighed
• Højt startafkast på 7,44 % p.a.
• Udsugning etableret til over tag

Vi har nu fornøjelsen af at udbyde denne nyistandsatte erhvervsejerlejlighed på Valby Langgade. Erhvervsejerlejligheden kan anvendes til detail, og der er netop indgået en ny lejeaftale med en sandwichcafé. Lejemålet er uopsigeligt i 2 år og herefter er der 6 måneders opsigelse.

Erhvervsejerlejligheden er særdeles hensigtsmæssigt indrettet med et stort butiksareal, hvor der også er et godt udstillingsvindue mod Valby Langgade. Bagerst findes endvidere to toiletter og en bagdør til et mindre gennemgangsskur, der hører til ejerlejligheden.

Væggene er nyfiltede og malede hvide. Lofterne er ligeledes nyetablerede og malede hvide. Der er klinkegulv i hele ejerlejligheden. Der er etableret udsugning til over tag med dimensionen ø 400 mm. Udsugningen er dog ikke i brug for nuværende lejer, men kan være et godt aktiv i fremtiden.

Den gode beliggenhed på Valby Langgade betyder, at tomgangsrisikoen er begrænset.

I henhold til ejerforeningens vedtægter er butikkens åbningstider begrænset til kl. 22.00 søndag-torsdag, dog til kl. 24.00 fredag-lørdag.

Der er fælleslån til renoveringsprojektet i ejendommen. Sælger indfrier disse fælleslån i forbindelse med handlen.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København
Thor Heltborg
Direktør, Koncernkunder
58588766
24214786