Solgt

Karin Nellemoses Vej 10 ST, 2500 Valby

Solgt
Detail
Karin Nellemoses Vej 10 ST
2500 Valby
78 m²
Sagsnr.: 11405278
• Lejer driver en café med koldt køkken
• Uopsigelig lejekontrakt med tidligste fraflytning 1. oktober 2024
• Højt startafkast på 7,12 % p.a.
• Solid og veldrevet ejerforeningen
• Godt område i rivende udvikling
• Tæt ved Ny Ellebjerg Station, med ny Metrolinje i 2024

Investeringsmulighed - udlejet butik i nyere bygning i Valby
Velkommen til denne hyggelige café i Valby, som er indrettet i en erhvervsejerlejlighed på 78 m², i en nyere ejendom, opført i 2007.

Du har nu mulighed for at erhverve dig erhvervsejerlejligheden, hvor du ligeledes overtager lejemålet, som netop er indgået i foråret 2021.

Lejer er kommet godt fra start og der er over 3 år til, at lejer tidligst kan fraflytte lejemålet. Som investor er man derfor sikret i en vis grad mod tomgang i umiddelbar fremtid.

Ejerlejligheden består af et stort regulært butikslokale, et indhak hvor disken er placeret, et baglokale med køkken og et toilet som er handikapvenligt.

Der er højt til loftet, som fremstår pudset og malet. Væggene er ligeledes filtede og malede og gulvet er belagt med grå fliser. Der er kabling rundt langs lejemålets vægge.

Lejemålet opvarmes med fjernvarme og vinduerne er energiruder monteret i alu-rammer.

Ejerforeningen er en større ejendom på i alt ca. 9.500 m². Ejendommen er veldrevet og der er ingen langsigtede gældsforpligtelser eller fælleslån i ejendommen.

Alt i alt en god investeringsmulighed med et højt afkast.

God beliggenhed i udviklingsområde i Valby
Butikken ligger på Karin Nellemoses Vej, som er en del af udviklingen af den gamle FL Smidth grund i Valby. Hele området har de seneste 10-15 år gennemgået en enorm udvikling, hvor de tidligere montagehaller er konverteret til trendy kontorer og boliger og der er opført nye karreer af boligbebyggelse. Det er i en af disse nyere ejendomme at ejerlejligheden er beliggende.

Butikken ligger placeret sådan i bygningen, at facaden kan ses fra Gammel Køge Landevej. Der er derfor gode markedsføringsmuligheder.

Fra butikken er der kun 120 m til nærmeste busstoppested, hvor både bus 1A og 4A går fra. Der er ca. 800 m til Ny Ellebjerg Station, hvorfra der går S-tog ind til og ud af byen. I 2024 åbner ligeledes metrolinjen på Ny Ellebjerg Station.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København
Steffen Falch
Erhvervsrådgiver, MDE
58588753
30510151