• Fremragende beliggenhed midt i populære Nansensgade
• Stort facadevindue og transparent indgangsdør
• Rullegitter mod gaden giver sikkerhed om natten
• Nuværende advokatkontor – tidligere kunstneren Tal R
• Brugsret til indbydende grønt gårdmiljø
Godt beliggende erhvervsejerlejlighed i attraktive Nansensgade
Midt i hippe Nansensgade med grønne træer og planter ligger denne ekstraordinære erhvervsejerlejlighed. Meget elegant indrettet af den tidligere ejer, kunstneren Tal R.
Facaden ud mod den meget populære Nansensgade er fuldt transparent med et stort facadevindue med gode udstillingsmuligheder i det dybe vinduesparti. Endvidere en adgangsdør med stort glasparti og to glaspartier over både facadevinduet og døren. Der er rullegitter i hele højden og bredden.
Bagerst i lokalet er der tilsvarende store glaspartier ud mod den hyggelige gårdhave. Også disse er indbrudssikrede.
Butikken indeholder et stort lokale, som ca. på midten er niveauforskudt med 5 trin. Lokalet blev totalt renoveret af den tidligere ejer, kunstneren Tal R, og fremstår fortsat med stor elegance. Der er således mørke plankegulve og et eksklusivt fransk glasloft. Ved niveauforskydningen er der et
smukt gelænder med mørk håndliste og hvide balustre. I den bagerste del er der et hjørnekøkken, der er indpasset i lokalet med både over- og underskabe. Butiksejerlejligheden deler med nabobutikken et stort toilet i kælderen med adgang via køkkentrappen.
Erhvervsejerlejlighed i byens spændende Nansensgadekvarter
Lokalerne ligger midt i Nansensgade i Nansensgadekvarteret - et af byens mest spændende kvarterer som et både hyggeligt og pulserende åndehul i storbyen. De nærmeste omgivelser er hyggelige caféer og restauranter samt spændende specialbutikker. Det hele i et tæt befolket boligkvarter
med mange ejer- og andelslejligheder. Der er kun kort afstand til det store underjordiske parkeringsareal under Israels Plads, til Torvehallerne og til Nørreport St. med både S-tog og Metro. Ørstedsparken, Søerne, Botanisk Have, Kongens Have og Østre Anlæg er alle inden for gangafstand.
Ejerlejligheden er optimal til butiksformål som specialbutik, hvor mange brancher kan komme i spil. Til illustration af de mange muligheder kan som eksempel nævnes smykkebutik med udøvende smykkekunstner i et lille værksted bagerst i lokalet. Kontorbrug er også en mulighed. Ejerlejligheden
benyttes af nuværende indehaver som advokatkontor.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København
Hans C. Nielsen
Ejendomsmægler & Valuar, MDE
58588718
20707109