Solgt

Nordre Fasanvej 163 ST TH, 2000 Frederiksberg

Solgt
Detail
Nordre Fasanvej 163 ST TH
2000 Frederiksberg
45 m²
Sagsnr.: 11405680
• Butik med god beliggenhed på Frederiksberg
• Udlejet til frisørsalon
• Lejestigningspotentiale
• Mange anvendelsesmuligheder
• Smuk indretning med malet apotekerloft og stuk

Velplacerede lokaler til serviceerhverv eller detailhandel på Frederiksberg
Velkommen til denne skønne erhvervsejerlejlighed, som du nu har mulighed for at overtage med en solid lejer, der har været i lokalerne siden 2014. Lokalerne er i alt 45 kvadratmeter og befinder sig i en nydelige ejendom fra år 1900 med lys facade og grønne rammer omkring døre og vinduer.
Huslejen, der betales i dag, vurderes til at være under markedslejeniveau, hvorfor der potentielt er et lejestigningspotentinale. Lokalerne sælges for et dødsbo, og det er derfor med fuld ansvarsfraskrivelse. Ved første møde med lokalerne ser du udefra et stort glasparti ved siden af døren, som er oplagt til udstilling og annoncering for hvad der venter indenfor. Indendøre åbner sig et rummeligt lokale, der drager med sine tre meter til det smukt udsmykkede stukloft. Allerede her er rammerne sat for et eksklusivt udtryk. To trin op fører til en lille mellemgang med et toilet og mulighed for garderobe. Videre kommer endnu et lokale, der kan være baglokale, eller indrettes i forlængelse af det foregående lokale. Investeringen er god, mulighederne er mange, og kun fantasien sætter grænser.

Høj synlighed på Nordre Fasanvej
Placeringen på Frederiksberg og den befærdede Nordre Fasanvej er helt ideel for synlighed og eksponering. Her kommer mange gående og cyklende forbi hver dag, så der ikke er nogen tvivl om butikkens synlighed. I nærområdet er der et bredt udvalg af spisesteder, barer og caféer, og ikke langt derfra ligger Borups Allé med en masse specialbutikker, så kvarteret er velbesøgt. Der er masser af busstoppesteder langs Nordre Fasanvej, ligesom Fuglebakken Station og Nørrebro Station begge ligger inden for rækkevidde, Metroen er også at finde efter knap en kilometer, så dine lokaler er let tilgængelige for kunder, klienter og personale.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København
Steffen Falch
Erhvervsrådgiver, MDE
58588753
30510151