• Lyse og indbydende lokaler fordelt på to plan
• Perfekt til liberalt erhverv eller butik
• Separat indgang til kælder for nem varelevering
• Attraktiv placering nær store handelsgader
• Nemme ankomstmuligheder med bil, bus og S-tog
I det attraktive og velbesøgte Charlottenlund udbydes disse indbydende og rummelige erhvervslokaler til både butik og liberalt erhverv. Her går et veldisponeret indre og en god beliggenhed med mange dagligt forbipasserende op i en højere enhed, og de danner tilsammen en perfekt mulighed for at drive en sund forretning.
Butikken skal findes i stueetagen i en flot funkisejendom, som kan dateres tilbage til 1936. Her ses den gedigne facade af røde mursten og brede facadevinduer, som hurtigt vil drage nysgerrige forbipasserende ind mod jeres univers. Bag murene venter en veltænkt planløsning fordelt på stue- og kælderplan med en god fordeling mellem fine butikslokaler, der kan showcase jeres varer, i stueplan samt to lagerlokaler til opbevaring i kælderen. I forlængelse heraf kommer et køkken og et WC, der begge fremstår i pæn stand, således at I ikke her skal påregne ekstraomkostninger i forbindelse med overtagelse. Butikslokalerne er lyse og indbydende, hvortil kælderen kommer med en god inddeling, der gør hverdagens praktik nem og overskuelig; og som en ekstra bonus kan kælderen tilmed tilgås separat udefra, således at vareindlevering kan foregå udenom selve butikken.
Det er alt i alt nogle skønne og velindrettede lokaler, som er lige til at gå til, og de kan med lethed rumme enhver type butik eller liberalt erhverv, I ønsker at drive på matriklen.
Med en adresse på Hyldegårdsvej 34A placerer butikken sig helt centralt i Charlottenlund med gode ankomstmuligheder til og fra matriklen, hvad end I eller besøgende er til fods, med bil eller offentlig transport. Der er mulighed for at parkere bilen på vejen efter først til mølle-princippet; lige uden for hoveddøren har I det første busstoppested, og blot 400 meter længere oppe kommer Ordrup Station med gode forbindelser til det resterende Storkøbenhavn. Det er med andre ord både nemt og bekvemt at komme til og fra matriklen.
Nærmiljøet kendetegnes af hyggelige bebyggelser og attraktive villaveje, hvorfra I allerede er sikret stor interesse fra de mange lokale; der er desuden et yderst sundt erhvervsliv med nem adgang til både Ordrupvej og Jægersborg Allé, der tilsammen udgør hovedpulsårene for handel i Charlottenlund og omegn. Her finder I både gode spisesteder, spændende specialbutikker samt et stort kundegrundlag, der dagligt vil blive trukket i jeres retning.
I får altså her en sjælden og udsøgt mulighed for at drive en sund forretning på en god og attraktiv placering. Kom med på en fremvisning og oplev det med egne øjne.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København
Thor Heltborg
Direktør, Koncernkunder
58588766
24214786