• Oplagt til tøj, showroom eller bageri
• God synlighed og høj kundestrøm
• Butikken ligger lige overfor Vanløse station og Kronen
• 100 m fra shoppingcentret Kronen
• 150 m til Vanløse Station med bus, tog og metro
• Velholdte lokaler med stort glasfacadeparti
Leder du efter det helt rigtige sted til din virksomhed? Det kunne meget muligt blive på Jernbane Allé 45F – her får du mulighed for at leje dig ind i en mindre butik, og til trods for størrelsen, er der stort potentiale. Lejemålet har placeret sig strategisk i T-krydset mellem Vanløse Allé og Jernbane Allé, hvilket du kan oversætte direkte til, at synligheden er helt i top – og Vanløses shoppingcenter, Kronen, ligger på den anden side af vejen, hvorfor en høj kundestrøm altid vil sværme i området.
Dette erhvervslejemål har to indgange, og planløsningen viser sig med en rummelig fordelingsgang, tre separate lokaler og et kontor. Selve lejemålet er i god stand, og alt synes lyst og indbydende. Gulvene i gangen og på kontoret er det tidløse terrazzo, mens der er lysere gulve i trænuancer i de tre lokaler. Lokalerne anvendes pt til solcenter og en ny lejer må forvente renovering og ny aptering af lokalerne. Væggene er lette og kan nedtages, så lokalet fremstår som et åbent og lyst butikslokale.
Erhvervet har indtil nu været anvendt som et solcenter, men hvis du har planer om at sælge modetøj til københavnerne, bruge lokalerne til showroom eller bage alt fra surdejsbrød til kanelsnurrer til glæde for kundernes mave og sind, vil der også være plads til det – men inden du hopper i forklædet, skal der naturligvis lige installeres udsugning. Mulighederne er som sagt mange, hvis du vælger at se dem.
MÅSKE DEN BEDSTE BELIGGENHED I VANLØSES JERNBANE ALLE KVARTER
Når det bedste kun er godt nok til dig, forstår vi godt, at det kan være svært at finde den helt rette beliggenhed – for kompromisser er ikke noget, du er villig til at indgå, når det omhandler din virksomhed. Jernbane Allé 45F kan blive et nyt, urbant samlingssted i Vanløse, og beliggenheden gør sit for at hjælpe dig bedst muligt på vej efter dette mål. Beliggenheden sikrer som nævnt en kæmpemæssig kundestrøm, da Kronen ligger 100 meter fra adressen – et uformelt shoppingcenter med fitnessfaciliteter, diverse butikker og spisesteder samt dagligvarebutik.
Langs Jernbane Allé vil der også være kaffebarer, spisesteder og indkøbsmuligheder at finde, og når man ikke troede, at det kunne blive bedre, trækker vi de trafikale forhold op af hatten. Der er blot 150 meter til Vanløse Station med bus-, tog- og metroforbindelser, og dermed kan du, dine ansatte eller søde kunder nemt komme til og fra adressen, hvad end man kommer fra Indre By eller Storkøbenhavn.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København
Thomas Riis
Ejendomsmægler og valuar, MRICS, MDE
58588752
22496937