Velbeliggende logistikejendom på Avedøre Holme umiddelbart ved tilkørslen til Amagermotorvejen og kun 12 km fra Lufthavnen/Øresundsbroen og 13 km fra Rådhuspladsen.
Ejendommen er på i alt 3.537 kvm. Ejendommen har tidligere været brugt af Estee Lauder og er optimeret til deres vareflow.
Ejendommen er opdelt i to dele, en højloftet lagerhal på 1.249 kvm med en loftshøjde på 8,3 m med en modtagelseshal på 200 kvm med to rampeporte. Ved siden af ligger en hal med to etager der været benyttet til pluklager. Stueplan med en lofthøjde på 3,7 m er på 1.044 kvm og har adgang via en rampeport og en port i jordniveau. 1. sal er fordelt med 844 kvm pakkeareal, der evt. kan omdannes til kontor og 200 kvm kontor, der er fordelt med 2 kontorer, køkken med spiseplads og toiletter og bad. Der er vareelevator med 1000 kg belastning.
Mulighed for at erhverve nuværende logistiksystem med lagerreoler transportbånd mv. efter nærmere aftale med Estee Lauder.
Ejendommen har højt sikkerhedsniveau, ABA og sprinkling. Ejendommen er i følge telefonisk oplysning fra DONG sikret med 125 amp. Gode befæstede udenomsarealer til parkering mv.
For yderligere oplysninger kontakt Thomas Rudlang, direkte telefon 33 30 10 22