Særdeles velbygget, velholdt og veldrevet forretningsejendom opført i 1958/2006 i 7 fulde etager samt udnyttet tagetage og delvist udnyttet kælderetage. Herudover et garageanlæg og kundeparkering foran ejendommen.
Indeholder 3 butikker udlejet til landdækkende kædeforretninger, læge- og tandlægeklinikker, offentlige kontorer, 16 udsigtslejligheder samt eksklusivt kontor på 110 kvm. (evt. ferielejlighed) til købers disposition.
De 3 butikslejemål har facade mod Amagerbrogade med parkeringspladser umiddelbart foran butiksindgangen. Den lange butiksfacade giver stor synlighed og dermed stor reklameværdi til forretningerne.
For enden af parkeringsarealet er etableret fast stadeplads til pølsevogn, samt 2 dage om ugen også til en fiskevogn.
De offentlige kontorer har siden etableringen som "sygekassekontor" været anvendt af forskellige afdelinger i Københavns Kommune. I 2006 blev der opført en tilbygning i 2 etager på i alt 1.248 kvm ovenpå den eksisterende 1-etagers bagbygning, således at Københavns Kommune i dag lejer 2.345 kvm særdeles flotte og modulært opbyggede kontorer (4 enheder), som er indrettet efter Kommunens ønsker. Ifølge lejekontrakten reguleres lejen i h.t. nettoprisindekset, dog min. 2% p.a., og lejemålet er uopsigeligt til 01.02.2020.
Lejemålet med Synoptik er indgået i 1957 og omfattede dengang et mindre lejemål. I 1970 blev lejemålet udvidet til også at omfatte nabobutikken, hvilket har givet forretningen en bredere og mere synlig facade.
Lejemålet med Punkt 1 er indgået i 1992. Lejen reguleres en gang årligt med den procentuelle stigning i nettoprisindekset. Udover lokalerne i gadeniveau omfatter lejemålet et kælderrum og 2 garager.
Lejemålet med Fakta er indgået i 1992. Lejen reguleres med den procentuelle stigning i nettoprisindekset, dog min. 2% p.a. Fakta har fremleje- og afståelsesret.
Ejendommens 16 beboelseslejemål er mellem 66 og 95 kvm, dog er 2 gavlligheder på 123 kvm og 1 på 140 kvm. Alle med altan og fri udsigt over det attraktive område "Eberts villaby".
Flot energimærke C.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Poul Randrup
Ejendomsmægler, MDE
58588728
20277802