Smuk hvidpudset ejendom sælges med 2 ledige lejligheder. Ejendommen, som er opført i 1888 og moderniseret i 1987 o.s., har facade mod Sølvtorvet med tårne i hvert hjørne, hvilket giver ejendommen et særligt markant og lidt slotsagtigt, fornemt udseende. Ejendommen er forsynet med "Københavner-tag" beklædt med hhv. skiffer og tagpap.
Ejendommen, der er opført i 5 etager samt udnyttet tagetage og kælder, indeholder 10 store lejligheder. 3 af lejlighederne er ikke moderniseret, mens de øvrige er gennemgribende moderniseret med nye køkkener, badeværelser, smukke trægulve og pudsede lofter med stuk. via ejendommens port er der adgang til hovedtrappen, som også er i fin stand. De fleste af ejendommens vinduer er med 2 lags termoglas.
I stueetagen er 2 erhvervslejemål, hhv. en restaurant og en café. Begge har adgang direkte fra Sølvtorvet. Restauranten er en veldrevet sushi restaurant, og cafeen er ny udlejet og under renovering, men forventes at åbne indenfor den allernærmeste fremtid.
Til ejendommens bagside er en stor åben gård, som løber i hele karreens længde, dvs. fra Sølvtorvet til Søerne. Der er således rig mulighed for udendørs ophold for både børn og voksne.
Kælderen er delvist udlejet til restauranterne og indeholder herudover ejendommens varmecentral. Ejendommen opvarmes med fjernvarme.
Ejendommen er beliggende i et område, hvor mange af Københavns seværdigheder kan besøges, og dertil er området velforsynet med cafeer og restauranter.
Ejendommen er delvist afskrivningsberettiget.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Poul Randrup
Ejendomsmægler, MDE
58588728
20277802