Klassisk københavnerejendom opført 1858 i 5 fulde etager samt udnyttet tagetage og delvis udnyttet kælderetage. Består af et forhus med port og 2 sidefløje.
Mod gaden fremstår ejendommen i røde blanke sten og med smukke facadebånd. Gårdsidens facade er gulpudset. Skiferbelagt heltag. Til ejendommen hører selvstændigt grønt anlæg. Ejendommen har centralvarme tilsluttet fjernvarme. Pænt energimærke (D).
Ejendommen er i bevaringskategori 3.
Indeholder 2 butikker, dels en hairdesigner/frisør og dels en cykelforretning, samt 10 herskabslejligheder i størrelser fra 130 kvm – 156 kvm, typisk indeholdende 5 værelser, stort køkken samt badeværelse.
Lejlighederne fremtræder i god stand og renoveret for 5 – 7 år siden. Eksempelvis er der i alle badeværelser plads til vaskesøjle, og fra spisekøkkenet er der adgang til altan.
Den gennemsnitlige boligleje andrager kr. 722 pr. kvm. plus indvendig vedligeholdelse. Boliglejen er omkostningsbestemt leje med mindre moderniseringstillæg.
Ved genudlejning således betydelige lejereserver.
Butikkerne er på hhv. 130 kvm. + 16 kvm. kælder og på 141 kvm. Lejen andrager ca. kr. 1.200 pr. kvm. Lejen reguleres med NPI, min. 3 %. Udover lejen betales der et mindre bidrag til drift af varmecentral og vandforbrug.
Ejendommen fremtræder generelt i god stand, dog behøver gårdfacaden samt vinduer en gennemgang/udskriftning. Herudover trænger bagtrapperne til istandsættelse.
Ejendommen skal ikke tilbydes til lejerne iht. lejelovens bestemmelser.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Poul Randrup
Ejendomsmægler, MDE
58588728
20277802