Sjældent udbudt, unik og herskabelig fuldt udlejet ”småhus” ejendom med 6 boliger, god og central beliggenhed i Lyngby.
Boligudlejningsejendommen er velbeliggende på Stengårds Alle 5, i et af Lyngbys attraktive boligkvarterer, med både villaer, rækkehuse og større boligejendomme. Ejendommen ligger kun ca. 1 km. fra både Bagsværd og Lyngby sø, og der er kun ca. 1,5 km. til Lyngby centrum med bl.a. Lyngby Storcenter, Magasin og et righoldigt udvalg af gode butikker, restauranter og caféer på Lyngby Hovedgade. Desuden er der adskillige buslinjer inden for gåafstand fra ejendommen og kun ca. 1,4 km. til Lyngby S-togs Station og ca. 1,8 km. til Motorring 3.
Ejendommen er en tre etagers ejendom med fuld kælder, hvor øverste etage er indrettet i ejendommens mansardtag, der er tækket med skifereternit og bølgeeternit. Facaden er gråpudset og løbende repareret, men trænger til genpudsning. Ejendommens termovinduer, der er ca. 15 år gamle, er malet grønne. Ejendommen opvarmes med naturgas, og der er indlagt fibernet. Både foran og bag ejendommen er den 692 kvm. store grund smukt anlagt med græs, buske, bede og træer – fællesareal for ejendommens beboere – der står for vedligeholdelsen af denne. På grunden forefindes en dobbelt garagebygning, hvor den ene garage overtages tom og den anden evt. kan frigøres.
Ejendommen indeholder 408 beboelseskvadratmeter, pt. indrettet med 6 beboelseslejligheder hver på 68 kvm, heraf to 2-værelses lejligheder og fire stk. 3-værelseslejligheder. Herudover er der 60 kvm erhverv i kælderen, der benyttes til kontor m.v., udlejet til et rådgivningsfirma inden for byggeri. Den resterende del af kælderen anvendes til fælles vaskerum, tørrerum, varmecentral, bad/toilet, samt pulterrum. Alle lejligheder er udlejet, og lejerne betaler den samme kvadratmeterleje. Alle lejlighederne er indrettet med en lille fordelingsgang, separat toilet med håndvask, separat bad med håndvask (etableret i 2014), køkkener i varierende alder og stand, samt 2-3 værelser. Alle lejlighederne fremstår i overordnet pæn stand, og med ældre plankegulve.
Alt i alt er der tale om en skøn liebhaverejendom, med en perfekt beliggenhed, centralt i Lyngby med dejlige omgivelser, og et pænt udviklingspotentiale.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Poul Randrup
Ejendomsmægler, MDE
58588728
20277802