Solgt

Albertslundvej 63, 2625 Vallensbæk

Solgt
Boligudlejningsejendom
Albertslundvej 63
2625 Vallensbæk
11.597 m²
Sagsnr.: 18100767
Velbygget boligkompleks med 135 lejeboliger beliggende i Vallensbæk Nord.

Ejendommen omfatter 5 boligblokke opført i tidsrummet 1964-66. De 5 blokke er en del af et større boligkompleks bestående af i alt 14 blokke. De her omhandlede 5 boligblokke, er indrettet med 135 lejeboliger, mens de øvrige boligblokke er opdelt i ejerlejligheder, ejet af enkeltpersoner.

Hver bygning er opført i 3 etager plus kælder. Bygningerne er opført med formur i hvide kalk-sandsten og bagmur i betonelementer med hulmursisolering. Taget er belagt med tagpap isat ovenlys vinduer med plexiglas. Vinduerne er malerbehandlede trævinduer med termoruder. Kælderen er udført med støbte præfabrikerede betonvægge, indvendige vægge er beton med pudsede, malede overflader. Kælderen er indrettet med pulterrum i træ.

I hver bygning er 3 opgange, som giver adgang til 9 lejligheder. Trapperne er udført i beton med terazzobelægning. Hver boligblok indeholder 27 velindrettede lejligheder.

Lejlighederne er hhv. 2 og 3 værelses på 68-107 kvm. (jf. BBR). Alle lejligheder har indvendig altan samt bad og toilet. Badeværelserne er flisebeklædte og forsynet med enten badekar eller bruseniche. Ejendommens køkkener er elementkøkkener med skjulte installationer og naturlig udsugning fra aftræk i indvendig væg. Gulve er træparketgulve, lofter og vægge er malerbehandlede.

Ejerforeningen Nordmarkshave er fælles ejerforening for hele komplekset (alle 14 bygninger). Ejerforeningen råder over fælles vaskerier og varmecentraler. Herudover er viceværterne fælles.

De fælles vaskerier består af vaskemaskiner og tørretumblere. Til vaskerierne anvendes poletter.

Fjernvarmeanlægget er et 2-strengs system. Boligkomplekset råder over 3 varmtvandsbeholdere, placeret i hver sin varmecentral. Beholderne er forsynet med et katalyseanlæg. Vandinstallationerne til lejemålene er en blanding af galvaniserede og rustfrie stålrør samt PEXrør.

Fællesarealerne er udlagt til asfaltbelagte fortovsarealer, hæk- og buskbeplantning samt store haveanlæg med græsarealer og legepladser.

Ifølge ejendommens vedligeholdelsesplan, udfærdiget af Deas, er der ikke planlagt større vedligeholdelsesarbejder frem til år 2025. (Beløb over kr. 100.000).
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Helge Rud Larsen
Cand. polit, ejendomsmægler og valuar, MDE
58588723
20218143