Solgt

Studiestræde 10 & 10A, 1455 København K

Solgt
Boligudlejningsejendom
Studiestræde 10 & 10A
1455 København K
505 m²
Sagsnr.: 18100785
Smuk fredet byejendom opført i 3 fulde etager samt udnyttet kælderetage og loftetager.
Beliggenheden er i hjertet af middelalderbyen, nærmere betegnet den inderste del af det gamle Nørre Kvarter, som i folkemunde blev døbt ”pisserenden”. Kvarteret har siden 1970’erne gennemgået en omfattende forvandling og fremstår i dag med smukke restaurerede bygninger, lækre spisesteder og et væld af spændende specialforretninger.
Nærværende ejendom er ifølge BBR opført i 1800 og fremstår i dag med pudsede facader mod gaden og mod gården.
Indeholder i høj kælder butik på 54 kvm. I stueplan (mezzanin), på 1. sal og på 2. sal tre velindrettede lejligheder på 105 kvm, der indeholder 4 værelser, køkken og badeværelse med vaskesøjle. Øverst er der en charmerende taglejlighed i to plan, der indeholder 3 værelser, stort køkken/alrum, badeværelse samt stort opholdsrum (registreret som pulterrum) på lejlighedens øverste etage.
Butikken er udlejet til blomsterforretning, der overtog lokalerne fra tidligere lejer via dennes afståelsesret. Der er kun få trin ned til butikken, som indeholder stort lyst salgslokale, samt mindre baglokale og toilet. Alt fremstå pænt og nydeligt. Lejen reguleres med stigningen i nettoprisindekset, min. 3%. Næste gang pr. 01.01.2018. Lejen kan ligeledes varsles efter erhvervslejelovens §13, som dog ikke kan nedsættes.
Lejlighederne er alle udlejet på midlertidige tidsbegrænsede lejekontrakter. Lejen reguleres efter stigningen i nettoprisindekset.
Ejendommen opvarmes med centralvarme tilsluttet fjernvarme.
Ejendommen der tidligere har huset Københavns Universitet har efter nuværende ejers overtagelse i 2011 gennemgået en omfattende renovering i samarbejde med Kulturstyrelsen. Resultatet er en utrolig smuk og velholdt ejendom både indvendigt og udvendigt. I forbindelse med istandsættelsen har ejer ladet ejendommen opdele i ejerlejligheder.
Bag ejendommen er der en hyggelig brostensbelagt baggård, sammenhængende med naboejendommenes baggårde.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Poul Randrup
Ejendomsmægler, MDE
58588728
20277802