Ejendommen er opført i 1943 i gule mursten og taget beklædt med tagpap med hældning. Ejendommens murværk fremtræder meget flot, idet alle fuger er fornyet indenfor de seneste år og ved samme lejlighed blev ejendommens kloakker fornyet. Herudover er ejendommen forsynet med termovinduer i plastrammer.
Ejendommen, der er er beliggende lidt tilbagetrukket fra vejen, er opført i 3 etager og indeholder 18 beboelseslejligheder og 3 erhvervslejemål, som er udlejet til 2 forretninger og 1 garage.
Lejlighederne er alle 2-værelses lejligheder, der omfatter 2 regulære rum samt køkken og toilet/bad. Lejlighederne har plankegulve og pudsede lofter. Ejendommen er forsynet med 4 trappeopgange, der alle har adgang fra Kastrupvej. trappetrinene er af træ. Kælderen er indrettet med pulterrum til lejerne, vaskeri med 2 vaskemaskiner og 1 tørretumbler, cykelkælder samt større fyrrum og toilet.
Forretningerne med facade mod Kastrupvej er udlejet til eksklusiv dametøjsforretning og solcenter med skønhedsklinik m.m. Bag ejendommen er opført en ny garagebygning i cedertræ og taget med ovenlysvinduer er forsynet med tagpap.
Ejendommen er beliggende på et stort grundareal, der er udlagt til befæstede køreveje og et velpasset haveanlæg, som er til fri benyttelse for ejendommens lejere.
Alle beboelseslejemålene betaler omkostningsbestemt leje, idet det bemærkes, at lejen ikke er varslet siden 2015.
Sun Factory har været lejer i ejendommen siden 2004. Lejen reguleres en gang årligt iht. nettoprisindekset, dog min. 1,5% p.a. Lejemålet kan opsiges med 6 mdrs. varsel. Lejer har afståelsesret.
Filuca B har været lejer i ejendommen siden 2013. Lejen reguleres en gang årligt iht. nettoprisindekset, dog min. 2% p.a.
Lejemålet kan af lejer opsiges med 6 måneders varsel, mens lejemålet er uopsigeligt fra udlejers side til 1.3.2019. Lejer har afståelsesret.
Garagelejemålet er indgået pr. 1.1.2018 og er uopsigeligt fra udlejers side til 2028. Fra lejers side kan lejemålet opsiges med 6 mdrs. varsel. Lejer har fremleje- og afståelsesret. Lejen reguleres ikke i uopsigelighedsperioden.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Poul Randrup
Ejendomsmægler, MDE
58588728
20277802