Solgt

Hedemannsgade 2-4, 2100 København Ø

Solgt
Ejerlejlighedsejendom
Hedemannsgade 2-4
2100 København Ø
1.226 m²
Sagsnr.: 18101122
• Beliggende 50 m fra Sortedam Sø
• Særdeles veladministreret ejendom med 2 opgange
• Indeholder 19 lejligheder med attraktive størrelser
• Energimærke ”C”
• Flot og præmieret gårdanlæg

Ejendommen er opført i 1898 i 5 fulde etager og kælderetage, og i 2007/2008 udvidet med 2 penthouse lejligheder med solterrasser.

Ejendommens facader er i røde mursten mod gaden og i gule sten mod gården. Mod gaden tillige med kvadrepuds til 1. sal og udsmykket. Taget er tækket med skifer. Tagkviste er udført med zinkinddækninger og med vinduer i siden. Ejendommens vinduer er nyere termovinduer.

Opvarmning er centralvarme tilsluttet fjernvarme. Flot energimærke.

Ejendommen har to opgange og 2 bagtrapper. Opgangenes fortrapper er med nyere linoliumsbelægninger.

Ejendommen på i alt 1.220 m² omfatter 19 lejligheder, hvoraf de 2 lejligheder i tagetagen andrager hhv. 114 og 117 m². To lejligheder på 1. og 2. sal er sammenlagte og andrager ca. 95 m², mens de resterende lejligheder er to-værelseslejligheder på 51 – 53 m².

Alle lejligheder har selvstændigt køkken og toilet. Lejerne i 4 af lejlighederne anvender et fælles badeværelse, der er etableret i kælderen. Alle lejligheder har pulterrum i kælderen, hvor der også er et lokale til cykler og barnevogne m.v.

Endvidere et mindre erhvervslejemål på 16 m², der pt. er ledigt.

Lejlighederne er indrettet med fordelingsgang, der giver adgang til de forskellige værelser samt toilet / bad og køkken.

Der er adgang til et stort, velanlagt gårdanlæg fra bagtrapperne eller via port direkte fra Hedemannsgade/ Ryesgade. Gårdanlægget er præmieret og fremtræder med mange planter, legeplads og små hyggekroge.

I 9 lejligheder er der betydelige lejereserver. Der henvises til lejeoversigt.

Ejendommen skal iht. lejelovens regler tilbydes til lejerne.

Ejendommen er meget velbeliggende på Østerbro tæt ved Søerne og med let adgang til såvel Københavns City som til Østerbro og Nørrebro. Ejendommen er beliggende i gåafstand til charmerende og hyggelige cafeer, restauranter og handelskvarterer. Herudover ligger Statens Museum for Kunst, Rigshospitalet og Niels Bohr Institute lige om hjørnet. Det er en optimal beliggenhed for alle, der ønsker at bo i storbyen og nyde godt af byens mange tilbud.

Samtidig er der mulighed for at nyde livet omkring Søerne med gå- og løbeture samt afslapning langs søbredden. Her er der opstillet mange bænke, hvor man kan slå sig ned med en kop kaffe og en god bog.

Endelig kan nævnes, at for enden af Søerne ligger Frederiksberg og Vesterbro, som også ligger i gåafstand fra ejendommen.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Helge Rud Larsen
Cand. polit, ejendomsmægler og valuar, MDE
58588723
20218143