Solgt

Nordre Fasanvej 154 ST TV, 2000 Frederiksberg

Solgt
Ejerlejlighedsejendom
Nordre Fasanvej 154 ST TV
2000 Frederiksberg
350 m²
Sagsnr.: 18101399
• 3 velbeliggende erhvervsejerlejligheder på Nordre Fasanvej 154
• Ejendommen overtages ledig for køber med ca. 6 måneders varsel
• Der er gode udviklingsmuligheder i ejerlejlighederne
• Lejen vurderes at være kr. 1.500 pr. m² i stueplan mod Nordre Fasanvej og kr. 1.100 pr. m² i baghuset
• Pt. afskrivningsberettigede

Ejendommen Nordre Fasanvej 154 er opdelt i ejerlejligheder. Ejendommen har udover forhuset også et tilhørende baghus, som er indrettet til værkstedsformål. Forhuset er en klassisk murstensbygning fra 1900 tallet som fremstår med pudset facade i stueetagen og synlige mursten på de øvrige etager. Taget er belagt med tagpap og med stor hældning. Bygningen har et bebygget areal på 148 m² og et samlet bygningsareal på 740 m² ekskl. kælder og tagetage. Baghuset er en murstensbygning opført i 1939, hvor stueetagen fremstår med en pudset facade og 1. sal er belagt med skiferplader. Bygningen ligger i skellet af matriklen og har et bebygget areal på 85 m², et bygningsareal på 85 m², derudover er tagetagen på 85 m² udnyttet til lager og administrative formål.

Nærværende sag består af ejerlejlighederne 1 & 2 i forhuset samt 14 i baghuset. Ejerlejlighed 1 og 2 er beliggende henholdsvis st. tv. med 68 m² og st. th. med 112 m², heraf er 32 m² i kælderen. Ejerlejlighed 14 er beliggende i baghuset og består af det fulde baghus med et samlet erhvervsareal på 170 m² med 85 m² på hver etage.

De fulde arealer anvendes idag til cykelforretning, som dog med ca. 6 måneders varsel vil ophøre sin drift af butikken og levere lokalerne ledige for køber. Detaillokalet i forhuset er opdelt i to store rum, som er perfekt indrettet til showroom eller detailformål evt. i 2 enheder. Lokalet ligger ud til den travle Nordre Fasanvej og meget tæt på Borups Allé, hvilket sikrer en høj eksponering til diverse kundegrupper.

Baghuset er indrettet med 6 rum, heraf 4 store lokaler til lager/værkstedsformål og to mellemlokaler som bruges til tekøkken, toilet og opholdsrum. Lokalerne står i ældre men god stand, og er afspejlet af at blive brugt i erhvervsøjemed og til de omtalte formål.

Der er fælleslån til ejerforeningen for udgifter vedr. vinduer, døre på trapper, vvs-arbejder, tagrep, hovedtrappe og facaden. Nærværende ejerlejligheder har en restgæld pr. 31.12.2021 på kr. 291.299, denne forpligtigelse overtages fuldt ud af køber. Lejen vurderes at være kr. 1.500 pr. m² i stueplan mod Nordre Fasanvej og kr. 1.100 pr. m² i baghuset.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Michael Thodsen
Partner, ejd.mægler og DiplomValuar, HDFR, MRICS, MDE
58588703
61675735