• Offentligt udbud, bud skal afgives inden den 31. august 2023
• Ejendommen overtages i forbindelse med nuværende ejers fraflytning af ejendommen, hvilket tidligst er 1. juli 2024
• 2. tv. og 2. th. skal retableres til beboelse efter institutionens fraflytning
• Gode udviklingsmuligheder
• Funktionel elevator fra stuen til 2. sal
• God central beliggenhed i Brønshøj
• Ejendommen er i dag ejerlejlighedsopdelt og del af en større ejerforening
Ejendommen udbydes på de almindelige vilkår for udbud af offentlige ejendomme, og regionen kan frit vælge mellem de indkomne tilbud, ligesom regionen kan vælge at afslå alle tilbud.
Bud skal være uden forbehold af nogen art ellers forkastes de.
Tilbuddet skal blandt andet indeholde en angivelse af købers forventede fremtidige anvendelse af ejendommen. Yderligere materiale kan rekvireres hos EDC Erhverv Poul Erik Bech, Bremerholm 29, 1069 København K.
Eventuelle spørgsmål vedrørende nærværende offentlige udbud kan stilles til Michael Thodsen på telefon 58588703 eller på mail mit@edc.dk.
Fristen for aflevering af tilbud er den 31. august 2023 kl. 12.00. Tilbud afleveres i lukket kuvert mærket ”Adresse, Postnr. By, ATT: Navn Efternavn” til EDC Erhverv Poul Erik Bech, Bremerholm 29, 1069 København K
Sælger forventer en tilbagemelding på indkomne tilbud senest den 15. september 2023.
Hvis der opstår behov for politisk behandling af tilbuddet, vil det kræve 2-3 måneders yderligere frist.
5 restlejligheder til bolig og erhverv centralt i Brønshøj
Ejendommen Brønshøjvej 6A er en rød murstensbygning opdelt i 6 ejerlejligheder og bygget i 1931 og en del af ejerforeningen ’Rytterskolehøj’, hvor Region Hovedstaden ejer 5 ud af de 6 ejerlejligheder. Regionen deler fællesområder med resten af foreningens medlemmer, der omfatter en bolig i stueplan i samme ejendom samt 3 andre selvstændige bygninger på matriklen til beboelse og café.
Nærværende lejligheder andrager et samlet areal på 535 m² jf. BBR og 480 m² jf. ejerlejlighedskort, fordelt med 78 m² i st. th., 159 m² på 1. sal, 86 m² i 2. tv., 86 m² i 2. th. og 126 m² på 3. sal. Stueetagen til venstre er ejet af en privat ejer og bruges til privat beboelse. St. th., 1. og 2. sal anvendes i dag til sundhedsformål i form af psykiatrisk klinik for Region Hovedstaden. 3. sal er indrettet til beboelsesformål og er af Region Hovedstaden anvendt som en form for udslusningslejlighed for patienter. Fra 3. sal er der adgang til mindre tagterrasse.
Størstedelen af ejendommen blev i 1996 ombygget til klinik, hvor der også blev opført et elevatortårn. Elevatoren er i dag fuldt funktionel og går fra stueplan til 2. sal. Bygningen har et bebygget areal på 198 m², et bygningsareal på 567 m² samt 132 m² i tagetagen og 60 m² i kælderen. Bemærk at 2. tv. og 2. th. skal retableres til beboelse efter institutionens fraflytning.
På grunden er der etableret have foran forhuset og stor have i gården, som forhuset pt. har brugsret til, jf. ejerforeningsvedtægterne. På sigt kan der måske skabes grundlag for, at hele ejerforeningen får brugsret til haven i gården. Der er endvidere 3 parkeringspladser som pt. deles af ejerforeningen. Herudover er der fælles affalds- og cykelskure i gården. Ejendommen står udvendigt i ok stand, dog med tag, vindskeder, inddækninger og tagterrasse af ældre dato.
Lejlighederne er i fin stand, men skal formentlig renoveres forinden indflytning, ligesom ruminddelingerne formentlig også skal ændres. Boligen i tagetagen blev etableret i 1976 og er siden da blevet moderniseret.
Hele ejendommen kan overtages ledig for køber.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, København K
Michael Thodsen
Partner, ejd.mægler og DiplomValuar, HDFR, MRICS, MDE
58588703
61675735