Solgt

Havlykkevej 2 og 4, 4872 Idestrup

Solgt
Kvæggårde
Havlykkevej 2 og 4
4872 Idestrup
61,77 ha / 280 m²
Sagsnr.: 19900162
Ejendommen beliggende Havlykkevej 2 er en kvægejendom med en RDM mælkeproduktion, aktuelt baseret på 155 malkekøer med potentiale op til max. 200 køer.

På ejendommen produceres "hjerte-2" mælk og GMO-frit, som giver tillæg i mælkeafregningen, men modsvares af krav om bla. ekstra komfort i stalden, samt adgang til græsarealer i dele af året. Der malkes 3 gange dagligt i et 2x12 malkeanlæg (sildeben), som er ca. 6 år gammelt. Kostalden er opført i 2001 og udvidet med afsnit med dybstrøelse og ekstra ko-pladser for 5 år siden. Goldkøer, kalve og ungdyr er i båse i de gamle staldlænger og i nærliggende lade.

Der er på ejendommen faste køresiloer til en del af majs-, græs- og lucerneensilage. Resten opbevares i markstakke. Kapacitet til gylle består af godkendt gyllebeholder på 615 m3, dertil kommer opbevaringskapacitet i gyllekummer. Der er gylleaftaler med 3 nabo-landmænd, som aftager tilsammen 1.650 m3.

På ejendommen er opført en stor maskinhal på knapt 2.000 m2. I laden er der god kapacitet til både maskiner, halm og dyr.

Til ejendommen hører ca. 62 ha, heraf er 49 ha god dyrkningssikker landbrugsjord og 9 ha er permanent græs med EU-tilskud. Det bemærkes, at der på ejendommen er høje betalingsrettigheder.

Stuehuset:
Fra gårdspladsen er der to indgange til det store stuehus opført i 1877 i røde mursten med rødt tegltag.

De store vinduer giver et godt lysindfald og har en skøn udsigt mod øst over have og Østersøen.

Ejendommen er ifølge BBR bebygget med 175 m2 og indrettet med 4 værelser, køkken, badeværelse og 2 toiletter. Der er i stueplan udgang til haven via to dobbelt glasdøre. 1 salen er ligeledes indrettet til bolig og udgør 105 m2
Den store kvist på 1. sal har 3 store gulv til loft vinduer med en panoramaudsigt over Østersøen. Huset er i god stand og fremstår pænt og præsentabelt.

Medarbejderbolig:
Den charmerende medarbejderbolig fra 1870 er opført i bindingsværk med karakteristiske hvide vinduer med røde rammer og eternittag. Medarbejderboligen er ugeneret beliggende omkranset med bøgehæk. Der er endvidere en carport.

Medarbejderboligen indeholder ifølge BBR to værelser samt køkken og bad, ligesom 1. salen også er indrettet til bolig - dette fremgår dog ikke af BBR.
Medarbejderboligen trænger til istandsættelse.

Driftsbygningerne:
Kostalden er opført i 2001 med plads til ca. 200 malkekøer. Stalden er opført i stålspær med eternittag. Facader er åbne med gardiner og gavl er bræddebeklædning. Stalden er tilført et udendørs sengeafsnit for at øge koantallet.

Madrasser, børster og nakkebomme er præget af slidtage og der er må påregnes vedligehold for at leve op til fremtidens krav i lov om kvæghold.
Maskinlade på 2.000 m2 er opført i 2008 og benyttes til halm og maskinopbevaring. Der er ligeledes indrettet plads til kalvebokse.

De ældre 3-længede driftsbygninger anvendes til kvier og ungdyr samt værksted. Bygningerne bæger præg af tidens tand og har begrænset landbrugsmæssig funktion

Jorden:
Der hører til ejendommen 61,5 ha jord.
Heraf er 49 ha god dyrkningsbar landbrugsjord JB 6-7 og 9 ha er permanent græs. Af græsarealet er ca. 5,5 ha beskyttet natur efter NBL § 3.
Jorden ligger primært tæt ved ejendommen.
Der er ca. 30 ha forpagtet jord, som indgår i bedriftens markplan for 2022.
Såfremt ejendommen overtages før høst, medfølger uhøstede afgrøder
EDC Landbrug Poul Erik Bech
Frank Poll
Landbrugschef, forstkandidat, ejendomsmægler, MDE
58587709
22146528