Højloftet lager/produktion med kontorer i velholdt og præsentabel bygning.
Yderst regulært lejemål med lager/produktion i jordplan fordelt på ca. 300 m²høj hal mv. i jordplan samt ca. 150 m² kontorer fordelt på stuen og 1. sal.
Der er direkte adgang til hallen via separat dør og derfra til kontorerne i samme niveau.
Kontorerne i stuen har egen separat indgang, mens 1. sals kontorerne, dels kan nås fra den indvendige trappe i hallen, dels fra den fælles opgang.
I stuen er der p.t. 3 kontorer i forskellige størrelser i facaden og 3 møderum eller teknikrum afhængigt af behov.
1. sals kontorerne består reelt af et stort rum samt et separat kontor. Der er trinette køkken, to toiletter og et bad.
Kontorerne, i begge etager, er opført i lette skillevægge, hvilket gør det muligt relativt let at ændre indretningen.
Væggene er hvidmalede vægge eller DEKO-vægge.
Kontorerne kan blive nymalede og få nye gulvtæpper efter nærmere aftale og mod evt. merleje.
Lofter er hvide forsænkede og lyddæmpende lofter med indbyggede eller nedhængte lysarmaturer.
Vinduerne i facaden er termovinduer.
I begge etager er der klinkegulve og fliser på væggene i brusenichen, mens resterende vægge kan være hvidmalede.
Toiletsektionerne kan evt. anvendes til bad/omklædning.
Lageret er indrettet som et stort, søjlefrit og højloftet lokale.
Vareadgang via bred og høj manuel aluhejseport (3,6 m bred og 4,55 m høj).
Indvendige vægge er lyse betonelementer.
Gulvet er et glittet betongulv.
Loftet er udført i TT-dragere med vaffelplader, der dæmper lyd og følger taghældningen, ovenlys og med lysarmaturer mellem dragerne for optimal udnyttelse af højden.
Taget har lille fald og er belagt med tagpap.
Der er gode tilkørselsforhold med belægninger af SF sten. Det er muligt at køre rundt om bygningen, så vending ikke er nødvendig.
Indretning omtrent som på plantegningen.
Hallen kan overtages fra 01/05- 2021 eller efter nærmere aftale, mens kontorerne på 1. sal er ledige.
Udlejes ikke til autoværksted m.v.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Herlev
Mark Backhausen
Ejendomsmægler og valuar, MDE
58587091
40594134