Solgt

Huginsvej 6C, 3400 Hillerød

Solgt
Kontor
Huginsvej 6C
3400 Hillerød
530 m²
Sagsnr.: 34200486
Synligt kontordomicil med eksponering direkte ud til Herredsvejen.

Ejendommen, som er en del af et større ejerlejlighedskompleks, er beliggende i det eftertragtede erhvervsområde "Industrivænget" - tæt på centrum og med gode busforbindelser til Hillerød Station.

Bygningen er opført i et plan med ca. 530 kvm. kontorlokaler. En mindre del af arealet kan ligeledes bruges til lettere produktion eller lager.

Indeholder vindfang med glasvægge indtil receptionsområde/venteværelse med adgang til toilet, stort kontorlokale med udsugningsanlæg. Herfra adgang til fordelingsgang med adgang til 4 kontorlokaler vendende mod Herredsvejen samt tre mindre kontorer, toiletter med forrum samt stort køkken/kantine. Herudover stort åbent storrumskontor med ca. 5-6 arbejdspladser, alternativt kunne dette være lager eller lettere produktion. Fra storrumsområdet er der adgang til 2 toiletter samt stor korridorområde med mulighed for ekstra indgang i gavlen samt adgang til to store kontorer.
Fra storrumskontoret er der adgang til stort loftrum som vil være velegnet til arkiv eller lager, idet der er mulighed for vareindlevering i gavlen via skydeport.
Ejendommen har gennemgået en større renovering- og genopretning forinden igangsætning af salget, blandt andet er vandinstallationerne udskiftet og el-installationerne er gennemgået, alle vægge er nymalede, alle gulvoverflader er nye eller renoverede med gulvtæpper i kontorer og mødelokaler samt klinker i reception og toiletter. Lofter er delvis nye nedhængte gipsplader er malede. Tagbeklædningen er ligeledes gennemgået og delvist udskiftet. Trævinduer, som har udvendig solafskærmning og udvendige døre er gennemgået, blandt andet med udskiftning af punkterede ruder og reparationsmalede.

Ejendommen har en god størrelse i forhold til prisen og henvender sig derfor til en bred vifte af mindre eller mellemstore virksomheder med behov for en kombination af kontorer med lager, mindre produktion, testlokaler eller salgslokaler.

Der er ligeledes gode tilkørsels- og parkeringsforhold på ejendommen, i alt 30 p-pladser.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Nordsjælland
Stephen Berthelsen
Partner, erhvervschef, ejd.mægler og Valuar, MRICS Registered Valuer, MDE
58587850
21732803