Boligudlejningsejendom med 41 ejerlejligheder beliggende midt i Karlslunde tæt på børnehaver, institutioner, skoler og med under 1 km til Karlslunde S-togstation.
I samme ejendomskompleks er der en dagligvarebutik i stueetagen samt butikker, restaurant på 1. sal, som ligeledes er opdelt i ejerlejligheder og ejes af andre.
Området er kendetegnet ved en blanding af traditionelle villa- og parcelhusbebyggelser, blokbebyggelser, rækkehusbebyggelser og traditionelle byhuse.
Bygningen er opført i 1974/væsentligt ombygget i 2002 med ny tagetage. Ejendommen har 2 udvendige trappeopgange med zinkbeklædning og elevator, samt trappeopgang i gården med glasfacader og med elevator.
Facader og gavle fremstår i røde blanke mursten med svalegange, franske altaner og brystningspartier beklædt med eternitplader. Taget er et sadeltag med kviste og tækket med røde tagsten.
Der er i alt 41 beboelseslejligheder fordelt på 2. sal og udnyttet tagetage samt restauranter, butikker, klinikker fordelt på 1. sal og i stueetagen/underetagen er der indrettet Netto dagligvarebutik samt parkeringskælder til ejendommens beboere.
Ejendommen indeholder: 15 lejligheder i størrelsen 29 til 35 kvm., 4 lejligheder i størrelsen 59-71 kvm, 9 lejligheder i størrelsen 80-89 kvm., 5 lejligheder i størrelsen 90-95 kvm. og 7 lejligheder i størrelsen 119-140 kvm., alle er indrettet med eget køkken og wc/bad. Flere lejligheder på 2. sal i Egedal nr. 3 er moderniseret for ca. 7 år siden med nye badeværelser med klinker og fliser, samt nye køkkener. I stuer, værelser og køkkener er der bøgeparketgulve.
Til ejendommen hører grønne have- og græsarealer på den østlige side og asfaltbelagte parkeringsarealer i indergård. Der er fælles vaskeri og cykelkælder.
Ejendommen er ikke omfattet af reglerne om tilbudspligt, da ejendommen er opdelt i ejerlejligheder. Ligeledes er ejendommen ej heller omfattet af reglerne om bindingspligt i GI, idet ejendommen er opført efter 1970.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Nordsjælland
Stephen Berthelsen
Partner, erhvervschef, ejd.mægler og Valuar, MRICS Registered Valuer, MDE
58587850
21732803