Udlejet

Bjarkesvej 3 - Lejemål 1, 3450 Allerød

Udlejet
Detail
Bjarkesvej 3 - Lejemål 1
3450 Allerød
500 m²
Sagsnr.: 34202090
Nu udbydes en af de mest markante ejendomme i Nordsjælland til udlejning. Ejendommen blev oprindeligt opført i 2002 som domicil for Formula Automobile A/S, der forhandler de eksklusive bilmærker Ferrari og Maserati. Formula er siden hen vokset ud af de fysiske rammer og flyttede i 2019 til et nyopført domicil i Lyngby. Ejendommen er efterfølgende blevet solgt til en privat ejendomsinvestor, som nu tilbyder udlejning af lokalerne.
Ejendommen er tegnet af arkitekt Peter Holsøe fra arkitektfirmaet Hvidt & Mølgaard, og er opført med facader af højglanspoleret, sort granit og specialfremstillede glas. Samtlige materialer er blevet miljøvurderet i forhold til anvendelse, og er bygget med bærende konstruktioner i beton og stål.
Dette lejemål på ca. 500 m² består af værksted med fire lifte, portadgang og separat vaskehal/klargøringsrum. Til værkstedet hører der tre kontorer, køkken og omklædningsrum med toilet- og badefaciliteter.
Reservedelslageret, som er placeret midt i ejendommen, er p.t. udlejet til Jocks ApS, der specialiserer sig i udstyr til tuning og styling af biler. Endvidere findes Coastcar i ejendommen. Såfremt man ønsker at leje hele det ledige areal, vil man have fælles indgangsparti i midten af bygningen med Jocks ApS efter nærmere aftale.
Der er i 2019 installeret nyt alarmsystem samt videoovervågning i ejendommen.
Der er gode parkeringsforhold rundt om bygningen. Ejendommen har på den 5.000 m² store grund en stor synlighed ud til Kollerødvej, der er Allerøds største indfaldsvej ude fra forlængelsen af motorvejen mod København. Allerød station ligger ca. 2 km fra lejemålet, hvortil der er offentlig transport til. Nærmeste naboer er bl.a. Allerød Rådhus, Aldi, Matas’ hovedkontor og Labogene A/S.

EDC Erhverv Poul Erik Bech, Nordsjælland
Stephen Berthelsen
Partner, erhvervschef, ejd.mægler og Valuar, MRICS Registered Valuer, MDE
58587850
21732803