Solgt

Gefionsbakken 2, 3060 Espergærde

Solgt
Kontor
Gefionsbakken 2
3060 Espergærde
520 m²
Sagsnr.: 34202241
Erhvervs - og kontorejendom med sydlandsk inspireret arkitektur beliggende i det gamle Espergærde på stor og højt beliggende grund.

Bygningen på i alt 638 m² er opført i 1902 og klassisk bygget med 2 fulde etager med tagetage og med underetage/parterre.

Facader og gavle er murede og hvidpudsede og med flotte detaljer såsom murede gesimser, buede murerstik over vinduer, murede kvader, altaner og søjlerækker, taget er et sadeltag med kviste og beklædt med skiffersten. Udvendige døre og vinduer er med massivt træ og med termoruder.

Indgang sker fra bygningens sydlige facade til entre med gæstetoilet, herfra adgang til stor herskabelig hall med svungne trappeforløb, høje træpaneler og marmorgulve.

Fra hall'en er der adgang til forstanderkontor samt til opholdsrum og spisesal med ca. 3,5 meters loftshøjde, stuklofter, fritlagte bjælker, høje træpaneler og marmorgulve, fra opholdsstuen er der adgang til havestue med store glaspartier og fra spisestuen er der adgang til stort industrikøkken med vinylgulve og vægfliser. Herudover indeholder stueetagen et sidehus som er indrettet til en bolig/værelse.

Første salen på 220 m² indeholder trappe fra stueetagen samt bagtrappe og fordelingsgang med adgang til nyrenoverede toiletter og badeværelser med gulvklinker og hvide vægfliser samt fælles køkken med linoleumsgulv samt adgang til 5 beboelsesværelser i forskellig størrelse. Gulve er overalt belagt med marmorklinker og lofter er pudsede og malede.

Tagetagen på 80 m² indeholder bagtrappe fra stueetagen og fordelingsgang med adgang til nyrenoverede toiletter og badeværelse med gulvklinker og hvide vægfliser samt fælles køkken med linoleumsgulv samt adgang til 4 beboelsesværelser.

Underetagen/parterren på 118 m² indeholder fordelingsgang med marmorklinker, kontor, mødelokale, arkivrum, varmecentral samt depotrum til køkken.

Rundt om bygningen er der anlagt flot haveanlæg med sf-befæstet gangstier og terrasser, blomsterbede, diverse træer og græsarealer og der er ligeledes opført et udhus/redskabshus på 40 m².
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Nordsjælland
Stephen Berthelsen
Partner, erhvervschef, ejd.mægler og Valuar, MRICS Registered Valuer, MDE
58587850
21732803