Solgt

Havregårdsvej 24, 26 & 28, 3250 Gilleleje

Solgt
Blandet ejendom
Havregårdsvej 24, 26 & 28
3250 Gilleleje
4.400 m²
Sagsnr.: 34202285
Havregårdsvej 24 består af i alt 6 bygninger og 4 udhuse/carporte bygget i 1927, 1988, 1997 og 2011.

Bygning 1 på i alt 775 m² og 365 m² kælder er bygget i 1927 og ombygget i 1996, bygningen er opført i to fulde etager og med fuld kælder. Facader og gavle er massive mursten som er pudsede, taget er et sadeltag med ovenlysvinduer med et nyere bølgeeternittag som er udskiftet ca. 2014. Udvendige døre og vinduer er nyere med trækarme/rammer og med termo/energiruder.
Bygningen benyttes som hovedbygning for kostskolen, stueetagen er indrettet til administration og kontorafsnit på ca. 250 m² med fordelingsgang direkte fra indgang/entre i frontfacaden, fra entre er der adgang til stor kantine og undervisningslokale og fra kantinen er der adgang til pejsestue/bibliotek. I den anden halvdel af stueetagen er der indrettet stort fuldt apteret industrikøkken, grovkøkken samt gangforløb med kontorer, depoter og lagerrum. På bagfacaden er der en hovedtrappe som giver adgang til stueetagen, første sal og kælderen. Første salen er indrettet med stort musiklokale med loft til kip og fritlagte spær, herudover fordelingsgang med undervisningslokaler, fysik- og kemilokaler, kopirum, lærerværelser samt diverse mødelokaler fordelt på begge sider af gangen. Lokalerne har alle godt lysindfald og loft til kip. Kælderen som er tør og med fuld etagehøjde er indrettet med fordelingsgang med adgang til maddepot, arkivrum, malerdepoter, vaskeri samt forskellige lagerrum. Gulve er i gange, undervisningsrum, kontorer og fællesarealer belagt med linoleum, i køkkener er der vinylgulve og i toiletter/badefaciliteter er der klinkegulve, lofter er overalt beklædt med akustikgipsplader og indvendige vægge er hvidpudsede mursten eller gipssystem beklædt med gipsplader.

Bygning 2 på i alt 214 m² er bygget i 1927, bygningen er opført med én fuld etage og med udnyttet tagetage og ingen kælder. Facader og gavle er massive mursten som er pudsede, taget er et sadeltag beklædt med tegltagsten. Udvendige døre og vinduer er nyere med trækarme/rammer og med termo/energiruder.
Bygningen er et tidligere depot der er blevet inddraget/ombygget til undervisningsformål. Gulve er overalt beklædt med linoleum.
Bygning 3 på i alt 122 m² er bygget i 1997, bygningen er opført i forskudt plan, det ene plan er på 109 m² og det andet på 13 m². Facader og gavle er bygget med glaspartier med termoruder, taget er delvist med glas og beklædt med tagpap og har et ensidigt fald. Udvendige døre og vinduer er nyere med trækarme/rammer og med termo/energiruder.
Bygningen er indrettet til pejsestue/ophold og har forskudte planer med trægulve på den øverste del og klinkegulve i den nederste del. Fra nederste del er der direkte udgang til udendørsarealer.

Bygning 4 på i alt 401 m² er bygget i 1927 og ombygget i 1927, bygningen er opført med én fuld etage og med udnyttet tagetage og ingen kælder. Facader og gavle er massive mursten som er pudsede og hvidmalede, taget er et sadeltag med ovenlysvinduer med et ældre bølgeeternittag. Udvendige døre og vinduer er nyere med trækarme/rammer og med termo/energiruder.
Bygningens stueetage på 344 m² er indrettet til snedkerværksted, knallertværksted samt materiellager med garageadgang fra bagfacaden og i den vestlige gavl er der indrettet boligdel på 42 m² med to værelser til elever, fælles køkken og fælles badeværelse med klinker og flisevægge. Første salen på 99 m² er indrettet til undervisningslokale med loft til kip, ovenlysvinduer og fritlagte spær. Der er støbte gulve og træparket i stueetagen i værksteder og klinkegulve og trægulve i beboelsen.

Bygning 5 på i alt 1.077 m² er bygget i 1988, bygningen er opført med én fuld etage og med delvis kælder. Facader og gavle er grundmurede med gule mursten udvendigt, tage er sadeltage med ovenlysvinduer og beklædt med ældre bølgeeternittage. Udvendige døre og vinduer er nyere med trækarme/rammer og med termo/energiruder.
Bygningen er indrettet med 5 bolig/elevklynger som består af 4-6 elevværelser i forskellige størrelser, alle med loft til kip og linoleumsgulve, herudover indeholder hver boligklynge et fællesareal med opholdsrum/stue, køkken og toiletter.

Bygning 6 på i alt 945 m² er bygget i 2011, bygningen er opført i et plan og med en delvis første sal og ingen kælder. Facader og gavle er massive mursten som er pudsede, taget er et sadeltag med ovenlysvinduer med et nyere bølgeeternittag som er udskiftet ca. 2014. Udvendige døre og vinduer er nyere med trækarme/rammer og med termo/energiruder.
Bygningen er indrettet til idrætshal på ca. 452 m² med sportsgulve og redskabsrum på ca. 70 m², i fronten af bygningen er der indrettet entre/stor korridor med klinkegulve og adgang til toiletter og trappe til første sal i den ene side og adgang til toiletter/omklædning i den anden side. Første sal på ca. 138 m² er indrettet til fitnessrum/træningsrum med loft til kip og linoleumsgulve.

Udendørsarealer på ca. 16.000 m² er udlagt til græsarealer, grusbelagte kørearealer/veje, boldbaner, legepladser og andre fritidsaktiviteter.

Havregårdsvej 26 består af én bygning, et udhus og en carport bygget i 1969 og 1986.

Bygning 1 på i alt 212 m² er bygget i 1969 og ombygget i 1971, bygningen er opført med én fuld etage og ingen kælder. Facader og gavle er massive mursten som er pudsede, taget er et sadeltag beklædt med bølgeeternittag. Udvendige døre og vinduer er nyere med trækarme/rammer og med termo/energiruder.
Bygningen som er et tidligere sommerhus er indrettet til socialt botilbud og udlejet til dette formål på en særskilt lejekontrakt. Jf. BBR meddelelsen har bygningen helårsstatus. Huset er indrettet med indgang/entre, stort åbent køkken med spiseplads og forskudt plan og adgang til værelsesfløj med opholdsstue som har adgang til det fri, toilet/bad og 3 værelser og til anden fløj med i alt 3 værelser og toilet/bad. Gulve er belagt med fyrtræsgulve i opholdsrum og klinkegulve i køkken og toiletter/badeværelser, lofter er vandrette med trælister og til kip i køkken, indvendige vægge er malede mursten og gipssystemvægge.

Havregårdsvej 28 består af én bygning og carport bygget i 1972.

Bygning 1 på i alt 214 m² er bygget i 1972 og ombygget i 2017, bygningen er opført med én fuld etage og delvis kælder. Facader og gavle er bygget med gule mursten, taget er et sadeltag beklædt med bølgeeternittag. Udvendige døre og vinduer er nyere med trækarme/rammer og med termo/energiruder.
Bygningen er indrettet til socialt botilbud og udlejet til dette formål på en særskilt lejekontrakt. Jf. BBR ejermedelelsen har bygningen helårsstatus. Huset er indrettet med indgang i den vestlige facade i underetagen til stort åbent køkken med spiseafdeling samt 2 værelser med forskudt plan og glaskarnap, fra kælder er der en intern trappe til stueetagen med indgang/entre og fordelingsgang med toiletter/badeværelse, opholdsrum samt værelser til bosteds beboere. Gulve er overalt belagt med klinker og trægulve i værelser, opholdsrum og køkken. Lofter er trælister og malede gipsplader og indvendige vægge er mursten og malede gipssystemvægge.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Nordsjælland
Stephen Berthelsen
Partner, erhvervschef, ejd.mægler og Valuar, MRICS Registered Valuer, MDE
58587850
21732803