Særdeles velbeliggende andelsforretning midt i handelscentrum på Virum Torv, med gode parkeringsmuligheder lige udenfor butikken. Lokalerne har stor synlighed og har mange strøgkunder med kun 80 meter til Virum S-togs station med forbindelser til både København, Lyngby og Hillerød. Her er også gode busforbindelser med stoppested kun 100 meter fra butikken. Du sikret et konstant og godt flow af potentielle kunder ved forretningen.
Butikkens facade er opført i blødstrøgne lertegl i gyldne nuancer og har et stort udstillingsvindue fra gulv til loft, samt udvendig elektrisk markise. Indvendigt er her et stort og meget lyst butikslokale med højt til loftet (ca. 4,35 m) med frie bjælker. Herfra er her fordelingsgang med depotplads, samt videre adgang til toilet samt stort højloftet baglokale med mindre køkken. Lokalerne er ideelle til butik, sandwich og juicebar, liberalt erhverv, galleri mv.
Ønsker du at få din egen butik på Danmarks ældste, hyggeligste og altid meget aktive handelstorv, så grib denne enestående chance og få muligheden for et godt naboskab med bl.a. Virum Apotek, Fakta, vinbutik, bager, blomsterhandler, fodterapeut, læger og tandlæger.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Nordsjælland
Torsten Ravn Berglind
Ejendomsmægler, MDE
58587851
20655789