Udlejet

Milnersvej 41D, 3400 Hillerød

Udlejet
Kontor
Milnersvej 41D
3400 Hillerød
200 m²
Sagsnr.: 342345446
På Milnersvej 41D er der 200 m² flotte kontorlokaler der rummer 5 lyse kontorlokaler, et lille depot, egen toiletkerne med 1 toilet og 1 badeværelse. Lejemålet er indrettet med tæpper og støjdæmpende loftpladder der skaber et behageligt indendørs arbejdsmiljø. De store vinduer mod øst og vest giver et naturligt lys i løbet af dagen. Lejemålet ligger separat på 1. sal mod syd og kan tilgås via fælles trappe, hvor der derefter er egen indgang med dør der kan låses af. Der er brugsret til fælles the-køkken og fælles kantine.

Bygningen har en pænt ydre fremtræden med blødstrøgne røde mursten, røde tegl, hvide aluminiumsrammer med termoruder og udvendig solafskærmning. Ejendommen fremstår i flot og yderst vedligeholdt stand. Der er fælles parkeringsplads i baggården til bygningens medarbejdere.

Milnersvej er en af de mest centrale beliggenheder i Hillerød med sin stationsnærhed, kort til handelscentrum via stisystemer, tæt på institutioner og tæt på dagligvarer indkøb. Via Milnersvej kører dagligt 8.739 biler/ busser/ lastbiler Der skal til eller fra stationen, centrum eller ud mod motorvejen. Fra Milnersvej er der kort vej til motortrafikvejen der snart udvides som tosporet motorvej fra Allerød hele vejen til Hillerød.

Med omkring 200 meter til nærmeste busstoppested er det nemt for medarbejdere at komme til adressen fra hele Hovedstadsområdet enten med S-tog til Hillerød station fra København, Allerød, Birkerød osv. Derudover kører 600S hele vejen til Roskilde station og forbinder region Sjælland med Hillerød.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Nordsjælland
Torsten Ravn Berglind
Ejendomsmægler, MDE
58587851
20655789