Central beliggende i Glumsø udbydes dette enfamilieshus for Boligselskabet Sjælland. Beliggende i centrum af Glumsø. Via mindre stikvej er ejendommen beliggende tilbagetrukket og alligevel i rolige omgivelser. Ved hovedgaden forefindes dagligvarebutik, tankstation, øvrige butikker. Kun få minutters gang til Glumsø togstation (toget stopper i Glumsø ca. 1 gang i timen.). Nær skole og idrætsanlæg.
Selve boligen har senest været benyttet til udlejning til boligformål. Huset er opført i 1967 i gule mursten med grå eternittagplader. Det er oplyst i BBR-ejermeddelelsen, at boligarealet er opgjort til 130 kvm.. Indeholder pæn entre med skabsplads, fordelingsgang, to store værelser, hvoraf det ene kan opdeles til to mindre værelser, toilet med brus, køkken med diverse hårde hvidevarer og spisestue. Fra spisestue adgang til regulær opholdsstue med adgang til overdækket terrasse. Derudover bryggers/fyrrum med adgang til endnu et toilet med brus. God rumfordeling i huset.
Ejendommen opvarmes med naturgas (nyere Bosch naturgasfyr). Have med hæk til naboer. Carport. Mindre udhus.
Ejendommens grundareal er på 616 kvm. Bebygget areal 130 kvm i et plan. Ejendommen trænger til mindre istandsættelse.
Ejendommen sælges i samarbejde med boligafdelingen EDC Poul Erik Bech i Roskilde - se venligst sag nr. 40200454.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Roskilde
John Borrisholt
Direktør, partner, Cand.merc.jur. MDE
58587939
23384312