Hvis du holder af ”en klassisk og historisk ejendom” med mange bevarede detaljer og en usædvanlig herlighedsværdi - så er ”Hedelykke” helt sikkert noget for dig.
Ejendommen ”Hedelykke” er beliggende i Hedehusene mellem Tåstrup og Roskilde - med en synlig placering ud til Hovedgaden og nabo til Hedeland.
”Hedelykke” var oprindeligt Sjællands største mejeri udenfor hovedstaden. De store mejerihaller er bevaret og totalt renoverede med bl.a. massive plankegulve fra Dinesen Gulve, hvide mejerifliser, hvælvede lofter (sænkede lyddæmpende lofter med indirekte belysning), glassten, trin i granit m.v.
De imponerende konstruktioner er frilagte og bevaret for eftertiden – ejer har blandt andet bevaret hestebokse fra år 1888, der i dag anvendes til opbevaring.
Ejendommen er fordelt med 3.442 etage m², indeholdende 18 lejligheder, 8 værelser med fælles køkken, 5 erhvervslejemål samt en selvstændig villa på 328 m² med 8 værelser.
Ejendommen ”Hedelykke” har gode parkeringsforhold, som er gratis for lejere og gæster. Samtidig har ejendommen en god central placering i forhold til indkøbsmuligheder, bus/tog og motorvejsnettet med kort afstand til København.
Hedehusene er en by i udvikling. Der planlægges eksempelvis en større byudvidelse over tid med op til 8.000 flere indbyggere.
En ejendom med lav risiko i forbindelse med tomgang, da både bolig og erhvervslejerne er stabile og glade for at være til stede på adressen. Dernæst har ejendommen en rigtig god energirapport, som fortæller, at der er brugt tid og kræfter på at få ejendommen op til det niveau den er i dag.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Roskilde
John Borrisholt
Direktør, partner, Cand.merc.jur. MDE
58587939
23384312