Solgt

Skomagergade 13, 4000 Roskilde

Solgt
Blandet ejendom
Skomagergade 13
4000 Roskilde
4.204 m²
Sagsnr.: 40302335
• Attraktivt beliggende detail- og kontorejendom i centrum af Roskilde
• Mulighed for udvikling og optimering af kontorfaciliteter
• Med tilladelse fra kommunen er der mulighed for indretning af tagterrasse med fjordudsigt og udsigt til Domkirken
• Alternativ mulighed for konvertering til ungdomsboliger
• Gode muligheder med det store udviklingspotentiale ejendommen besidder
På Skomagergade 13, finder I denne klassiske byejendom fra 1968, beliggende centralt i Roskilde. Ejendommen består af en nydelig detailhandel med stor facade mod gågaden og en dyb butik med mulighed for udgang til p-pladser bag ejendommen.
I kælderen finder I et lager samt nedlagt slagteri og kølerum. Oprindeligt er der her tale om en parkeringskælder med mulighed for op- og nedkørsel, hvorfor kælderen nemt, helt eller delvist, kan konverteres til parkering igen.
Stueetagen er fuldt udnyttet til butiksmiljø, her under detailhandlen MENY, med slagter, bager og blomster, hvorimod 1. salen er fremlejet til lægehus og diætist. 2. salen indeholder kontor, kantine og øvrige medarbejderfaciliteter for butikkens ansatte. Etagen har tillige et nedlagt bageri – dette henstår (bogstaveligt) som det blev forladt. Her skal der bruges en del midler (anslået kr. 2.000/m2), inden der kan ske udlejning.
3. salen indeholder flysimulator indrettet i tidligere restaurant. Bruges alene til arrangementer. Køkken mv. henstår ubrugt og nogenlunde intakt. Ejendommen har således adskillige muligheder for optimering, herunder blandt andet personalefaciliteterne på 2. sal, som let kan rykkes til kælderen – dette vil medføre ganske mange m2 til udlejning. Der vil ligeledes være mulighed for indretning af tagterrasse med fjordudsigt og udsigt til Domkirken. Naboejendommen har tagterrasse, så der er stor sandsynlighed for at kunne få en tilladelse til dette formål.
Der er ydermere potentiale for omdannelse af kontor til bolig – beliggenheden vil i denne forbindelse være yderst attraktiv. Alternativt kan ejendommen omdannes til ungdomsboliger - herved opnås en højere slutpris på ejendommen, men ombygningen er tilsvarende en del mere omkostningstung.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Roskilde
John Borrisholt
Direktør, partner, Cand.merc.jur. MDE
58587939
23384312