• Projektejendom med mulighed for omdannelse til bolig – opnå fri lejefastsættelse
• 1.878 m² erhvervsareal, 4.290 m² grundareal, bebyggelsesprocent på 45
• Sælges tom (på nær mindre lejer i stuen, solcenter)
• Beliggende yderst centralt i Hvalsø, med nabo til Netto og Togstation
• Ejendommen har fjernvarme og større parkeringsareal
Holbækvej 2, 4330 Hvalsø – et imponerende erhvervskompleks med en fremragende beliggenhed midt i byen. Denne unikke ejendom, som omfatter tre karakteristiske bygninger, kombinerer historisk charme med moderne faciliteter og en strategisk position tæt på byens centrum, togstation og lige overfor den nyopførte Netto fra 2012 og omkringliggende boliger.
Ejendommen har et samlet etageareal på 1.878 m² samt kælder på 50 m², et grundareal på 4.290 m² (bebyggelsesprocent 45) og nyder godt af en fremragende synlighed. Beliggende i Hvalsø, den største by i Lejre Kommune, er ejendommen ideel til virksomheder og boligejere, der søger en central placering og nærhed til vigtige faciliteter som offentligt transport og indkøb. Ejendommen er opvarmet med fjernvarme og har energimærket F. Alle bygninger og etager har adgang til vand og el. Til ejendommen høre et større parkeringsareal med +40 pladser. Det er oplagt at omdanne denne projektejendom til boligudlejning.
Bygning 1 – ”Huset” 499 m²: Den ældste bygning på ejendommen opført i 1900, ”Huset”, er en 2-etagers bygning med delvis kælder og udnyttet tagetage. Den imponerende facade afspejler bygningens historiske karakter. I øjeblikket huser denne bygning et solcenter og en frisørsalon på stueetagen (frisør er opsagt til udgangen af 2023). Første sal kan anvendes som kontor/klinik, mens anden sal venter på potentiel udnyttelse.
Bygning 2 – ”Fakta” 978 m²: ”Bygning 2” har tidligere fungeret som en Fakta-butik. Den består af tre parallelle længer, hvoraf den ene har en udnyttet tagetage benyttet som kontor, mens de to andre har kolde tagrum. Bygningen har ingen kælder. Denne struktur tilbyder et bredt anvendelsesområde og muligheder for at tilpasse den efter behov.
Bygning 3 – ”Bank” 385 m²: Den sidste bygning har været anvendt som bank, der præsenterer sig som en halvbueformet struktur med en udnyttet tagetage og et imponerende glastårn som indgangsparti.
KONVERTERING TIL BOLIG MED FRI LEJE:
Det vurderes, at der kunne være muligheder for at konvertere ejendommen til bolig og opnå fri lejefastsættelse. Jf. lokalplan fra 2001 kunne konverteringen til bolig være aktuel. Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 95 % jf. lokalplanen.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Roskilde
Alexander Wenzel
Erhvervsmægler, MDE, PBA Finans
58587635
51147806