Solgt

Kongensgade 30A, 4800 Nykøbing F

Solgt
Boligudlejningsejendom
Kongensgade 30A
4800 Nykøbing F
470 m²
Sagsnr.: 47300868
Attraktivt beliggende boligudlejningsejendom i Nykøbing Falster bymidte, med få hundrede meter til stationen, gågaderne, cafe- og byliv samt sport, skole og institutioner.

Ejendommen er rigtig flot og velholdt, med nye vinduer i det meste af bygningen, nyt tag ud mod Kongensgade, og 2. sal der er gennem moderniseret i 2018. Der er fire gode boliger i ejendommen. 2 store lejligheder i stuen og 1. sal mod Kongensgade, med hver 4 værelser og stor stue. Der er endvidere flot lyst køkken med spiseplads og adgang til haven (stueetage) samt stort badeværelse, samt ekstra gæstetoilet. Gulvene er de originale plankegulve, der er behandlet med slibning/lak og fremstår særdeles flotte. I enkelte af værelserne er der endvidere bevaret den originale stuk i lofterne. 2-sals lejligheden er gennem renoveret, og opbygget i 2018, med nye gulve, nyt køkken og bad, samt stort alrum med åbning til køkkenet.

Der er nyt flot badeværelse med brus samt to gode værelser. Alt er lyst, moderne og indbydende. Trappeopgangen er lys og indbydende, i lyst træ. Den fjerde lejlighed er en mindre lejlighed der ligger i „gårdhuset“ ved haven. Denne indeholder et mindre værelse, pænt køkken og badeværelse samt stue og entre. Denne har egen adgang/indgang mod indkørsel samt have. Der er god fælleshave, og stuelejligheden har endvidere egen terrasse uden for lejligheden.

Denne ejendom er særdeles eftertragtet ift. beliggenhed og lejlighedernes stand og indretning, da såvel familier med børn, singler og par kan bo i lejlighederne (i dag er der to børnefamilier i ejendommen). Den ligger bynært, med adgang til alle fornødenheder indenfor få minutter, gode bolig størrelser i god kvalitet og gode lejere.

Centralt i Nykøbing Falster, med få hundrede meter til bymidten, med torve cafeer, butikker og indkøb. 100 m fra ejendommen, ligger en af byens parker, med stor udendørs legeplads, grønne arealer og friluftsliv. Skole og institutioner ligger inden for 10 min. på cykel, og sportsfaciliteter indenfor 15 min. på cykel. Kongensgade er en god rolig gade, med primært parcelhuse, murermester villaer og enkelte mindre udlejningsejendomme som naboer - det er et godt område i Nykøbing Falster.

De væsentligste offentlige transportforbindelser er:
Ejendommen er beliggende 600 m. fra Nykøbing F. Station.
Blot 86 m. fra ejendommen findes nærmeste busstoppested.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Næstved
Martin Andersen
Partner, Erhverv
58587130
61564540