I centrum af Næstved og ved indfaldsvej fra Slagelse og Karrebæksminde, udbydes nu udlejet benzintank som investeringsejendom. Lejeaftalen omfatter tankanlæg og servicerum/vaskehal medens tidligere kiosk er til købers disposition. En attraktiv lejekontrakt inkl. krav til lejer om oprensning af grund ved eventuel fraflytning, gør dette til en lidt anderledes men absolut rentabel investering uden nævneværdige udgifter/opgaver for investor/udlejer.
Kommer du til Næstved By via Slagelse eller kommer du fra den meget besøgte ferieby Karrebæksminde, kan du ikke undgå at se denne tankstation, der er beliggende ud til indfaldsvej og tæt på lyskryds. Det samme gælder hvis du bor i en af de mange boligejendomme, der er kendetegnet for området bag Næstved Havn. Så synlighed og beliggenhed er absolut i top. Ejendommen har tidligere været en traditionel tankstation med butik/kiosk – denne del er dog nu lukket og ikke omfattet af den eksisterende lejekontrakt.
Næstved Havn er med sin fortsatte erhvervsaktivitet, et væsentligt aktiv for byen – og Maglemølle Erhvervspark, der tidligere var del af erhvervshavnen men som nu rummer en bred vifte af erhvervslejemål, er begge med til at skabe stor trafik forbi tankstationen.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Næstved
Martin Andersen
Partner, Erhverv
58587130
61564540