• 5 gode beboelseslejemål i størrelserne 90-152 m²
• 3 erhvervslejemål, heraf 1 helt nyistandsat
• Velvedligeholdt ejendom med karismatisk bygningsudtryk
• ”Tårnet” med potentiale for udvikling af flere boliglejemål
Hovedhuset er en klassisk flot murermestervilla opført med røde mursten, skifertag, kviste samt termoruder.
Hovedhuset indeholder 2 beboelseslejligheder, hvor stueplan er indrettet med: Entré, lille bryggers, soveværelse, pænt og stort badeværelse, køkken med god spiseafdeling, 2 stuer med udgang til flot pavillon samt værelse. Overalt pæne gulve og pudsede lofter.
Baghuset, som er opført i gule mursten med eternittag og termoruder, indeholder 2 beboelseslejligheder samt kælderareal hvor beboerne har deres åbne kælderrum.
Bagerst på grunden findes desuden træbygning som lejes af lokalt byggefirma, og som lejer istandsætter som en del af lejeaftalen. Dette areal fremgår ikke på BBR.
Sidehuset fremstår med facade i gule mursten og med træværk. Tagbelægningen er dels eternittag og paptag, mens vinduer er termoruder og ældre vinduer i metal.
I ejendommen findes 1 beboelseslejemål på 85 m² med bl.a. egen lille altan samt et stort areal udlejet til yoga-studie. Dette areal fremstår meget flot og moderne i indretningen og indeholder bl.a. rigtig pæn og hyggelig reception/loungeområde, flere toiletter, baderum/omklædning til herrer og damer, flot yogalokale med højt til loftet, indskudt etage til f.eks. mindre træningsområde samt behandlerrum.
Endelig findes som sidste del af ejendommen ”tårnet”, der er et pt. uudnyttet bygningsareal med potentiale til omdannelse til mindre erhvervslejemål i 3 plan.
Garage/udhusbygning bruges dels til cykelskur og resten er udlejet til lokal smed. Endvidere større lade, som ejer oplyser forventes nedrives.
Lejerne betaler forbrug af varme og el direkte til forsyningsselskaberne, og ejer udarbejder manuelt vandregnskab.
Udenomsarealer er primært udlagt som græsplæne og gårdspladsen er anlagt med grusbelægning.
Nyråd er en hyggelig mindre provinsby tæt ved Vordingborg og tæt ved motorvejen mod København. Byen har de senere år oplevet en stor interesse for tilflytning, og der ligger flere attraktive parcelhusområder i byen.
Byen har egen skole, institutioner, forretninger samt kort afstand til havet - som er et stort aktiv for byens indbyggere. Vordingborg kommune er i gang med flere udviklingsprojekter langs med motorvejen, både ved Nyråd, og Stensved, der ligger få km fra hinanden, på hver sin „side“ af motorvejen.
Fra ejendommen er der 4 minutters kørsel til motorvejen og 6 minutters kørsel til Vordingborg centrum.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Næstved
Martin Andersen
Partner, Erhverv
58587130
61564540