Solgt

Algade 42A, 4760 Vordingborg

Solgt
Blandet ejendom
Algade 42A
4760 Vordingborg
1.191 m²
Sagsnr.: 47301553
• Blandet ejendom

• 2 erhvervslejemål, 4 lejligheder og 13 klubværelser

• Udviklingsmuligheder - ejendommen sælges fri for lejere

• Central beliggenhed

Flot ældre ejendom med udviklingspotentiale beliggende helt centralt i Vordingborg by. Ejendommen består af hovedbygning mod gågaden Algade samt mellembygning (tidligere bageri) og 2 baghuse.

Hovedejendommen er en flot ældre byejendom i historicisme stilart fra 1908 med til-/ombygning i 1990 og har bl.a. karnap, balkon, muret gesims og mansardtag.

Bygningen har i stueetagen 2 gode butikslokaler på hhv. 88 m² og 143 m², adskilt af portrum med smedejernsport der fører ind til opgang og gården. Det mindste af erhvervslejemålene er moderne istandsat med systemlofter der har indbygningslys, parketgulv, aircondition, alarm, rullegitter, sikringsrum m.m. (tidl. Sonofon butik), mens det andet er i noget ældre i stand og indretning (tidl. bagerforretning).

1. salen er indrettet med én stor lejlighed på 211 m², 2. sal med 2 lejligheder på hver 120 og 91 m² og på tagetagen 5 klubværelser med fælleskøkken, toilet og bad. Fra fælleskøkken og et af klubværelserne er der udgang til altan mod baggården. I baggården finder man mellembygning (tidl. bageri) som står råt hen samt to særskilte bygninger, der er indrettet med fortrinsvis klubværelser (8 stk.) og en enkelt lejlighed.

Lejlighederne i hovedbygningen har alle en god størrelse og indretning, dog vil den store lejlighed på 1. sal evt. på sigt kunne opdeles til to. Standen på lejlighederne er god med generelt pæne køkkener og badeværelser.

De mange klubværelser i tagetagen på hovedbygningen samt i de to baghusbygninger vil med fordel f.eks. kunne ombygges og istandsættelse, så der i stedet indrettes en række reelle boliglejligheder. Mellembygningen kan enten omdannes til boligformål eller f.eks. indrettes til fællesbeboerrum eller en anden mulighed kan være at nedrive et eller flere baghuse for at frigive plads til nybyggeri. Der er separate elmålere til boliglejligheder og erhvervslejemål samt vand- og varmemålere. Dog er der til klubværelserne ikke individuelle vandmålere.

Ejendommen fremstår generelt i pæn ældre stand. Hovedbygningen mod Algade har ældre glaseret tag mod Algade, mens tag mod baggård er mere slidt og formentlig i nær fremtid må påregnes udskiftet/repareret. Vinduer og døre er i blandet stand og bær præg af løbende udskiftning.

Der er generelt tale om en utrolig flot og markant byejendom med en god og ugeneret baggård.

Ejendommen benyttes i dag alene af ejer som bor i lejligheden på 1. sal, men fraflytter i forbindelse med salg samt et enkelt klubværelse i baghus som er udlejet. Ejendommen rummer dermed en unik mulighed for en køber, til fra starten at sætte sit præg på udvikling og aktivering af ejendommen.

Planforhold:
Matriklen er omfattet af lokalplan C-1.6. for bebyggelsen i den ældre del af Vordingborg bykerne.
Matriklen hører desuden under rammeområde C 17.07 i Kommuneplan ifølge hvilken der bl.a. gælder, at der ikke må etableres boliger i stueplan mod Algade.

Maksimal tilladt bebyggelsesprocent: 100
(Aktuelt bebygget med mere end 100%)
• Max. antal etager: 2,5 (jf. plannummer C 17.07)
• Max. højde (m): 12 (jf. plannummer C 17.07)

Ejendommen er beliggende på gågaden i det absolutte centrum af Vordingborg, hvor man finder et bredt og varieret udbud af butikker og caféer herunder bl.a. Louis Nielsen, MATAS, VERO MODA, Normal, Bog & Ide, Kop & Kande, Dollarstore, apotek samt flere pengeinstitutter mv.

Der er også gode dagligvare indkøbsmuligheder i bl.a. Rema1000, Netto, Aldi samt Kvickly. Fra ejendommen er der ca. 3 minutters gang til Vordingborg Station der har togforbindelse mod Næstved, hvorfra der er forbindelser til København.

Ejendommen ligger derudover 10 km fra Sydmotorvejen (E47), der forbinder Vordingborg med resten af Sjælland. Motorvejen går direkte til Køge videre til København, og mod Lolland-Falster, hvor den nye Femernbælt tunnel bliver bygget.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Næstved
Allan Bødtger Simonsen
Diplomvaluar, Cand.merc.(jur.), MDE
58587473
51286547