• Yderst velbeliggende – kort afstand til såvel stationen som gågaderne i byen
• Mange anvendelsesmuligheder for ny ejer
• Ejer bidrager med færdiggørelse af igangsat istandsættelse
• Nyistandsat de fleste steder
• Beliggende i god ejerforening
For den nye ejer vil der være rigtig mange anvendelsesmuligheder i lokalerne, herunder f.eks. kontor, behandlermiljø (f.eks. fysioterapi, fodterapi mv), som solcenter, som take away – mulighederne er mange i de gode rammer. Sælger har påbegyndt istandsættelse, og afventer dialog med ny ejers ønsker til fremtidig anvendelse. Således vil der ske en yderligere istandsættelse og færdiggørelse af gulve og lofter – alternativt kan der aftales en prisreduktion, hvis ny ejer selv påtager den opgave.
Lokalerne er beliggende i meget høj og lys kælder med følgende overordnede indretning:
Man tilgår ejerlejligheden via en fin trappenedgang ude fra Jernbanegade. Der er også i baggården en bagtrappe, som fører ned til et fællesareal i kælderen, hvorfra man kan gå ind i ejerlejligheden. Ejerlejligheden er indrettet med et stort fint velkomst-/receptionsområde, hvorfra man via glasdør får adgang til et nydeligt kontor/behandlerrum. Velkomstområdet kan naturligt opdeles, så man får endnu et kontor/behandlerrum. Mellem kontoret og velkomstområdet er en kort gang, hvorfra man kan tilgå endnu et kontor/behandlerrum.
Via et fællesareal med de øvrige ejerlejlighedsejere bag ejerlejligheden har man adgang til endnu 2 rum som hører til ejerlejligheden. Her er der et nyt og pænt badeværelse med toilet og bad samt en mindre lagerrum.
Der er allerede etableret spirorør til udluftning som sidst var i brug da der var restaurant i ejerlejligheden i 2015.
Ejerlejligheden er beliggende ud til den meget trafikerede Jernbanegade, hvor der også på daglig vis er mange forbipasserende til fods og på cykel. Ejendommen er opført i 1900 i Røde mursten, og med en sokkel i lysegrå stenblokke. Vinduerne i ejerlejligheden er nyere termo. Lejligheden opvarmes med fjernvarme, og det vurderes muligt at supplere evt. med varme/kølepumpe.
Ejerlejligheden er beliggende uhyre tæt på Næstved station, idet man med få skridt, står midt på Banegårdspladsen, hvorfra man både kan benytte busser og tog. I forbindelse med elektrificeringen af jernbanestrækningen, kan man tage toget til København på blot 47 minutter. Der er små 20 minutters kørsel til motorvejen og når motorvejsforbindelsen bliver tilkoblet Næstved ved Ring Nord, så reduceres køretiden til motorvejen med ca. 10 min.
Jernbanegade er præget af en blanding af forretninger samt beboelse, men også daginstitution med udvidet åbningstid. Man har adgang til et skønt grønt område ved Munkebakken. I nyere tid, er der opført en række større bygninger i området, herunder Udlændingestyrelsen samt VUC, og der er planlagt yderligere byggeri i området.
Fra ejendommen er der under 500 meter til Næstved Centrum, hvor der er et rigt handelsliv med diverse butikker, og restauranter samt faciliteter som bl.a. Bio Næstved og Fitness World. Meny, som er det tætteste supermarked nær ejendommen, ligger blot 300 meter væk.
EDC Erhverv Poul Erik Bech, Næstved
Mikkel Heegaard
Ejendomsmægler, MDE
30160692